skip to Main Content

10 år med ghettolisten

1. december er dagen, hvor skiftende regeringer siden 2011 har offentliggjort den såkaldte ghettoliste. Men den første “ghettoliste” så dagens lys i Socialministeriet den 26. oktober 2010. Her var det ministrene Benedikte Kiær (C), Lars Barfoed (C), Inger Støjberg (V), Birthe Rønn Hornbæk (V) og Tina Nedergaard (V), der samlet offentliggjorde Danmarks første politiske ghettopakke, der fik navnet ”Ghettoen tilbage til samfundet”.

Regeringens udspil indeholdt 32 punkter med øgede sociale indsatser, renovering, tættere samarbejde mellem politi og aktørerne i boligområderne og så ikke mindst tre konkrete kriterier, der efter regeringens opfattelse karakteriserer en ghetto:

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 procent i gennemsnit over de seneste fire år. 

2. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr. 10.000 beboere på 18 år og derover er over 270 personer, opgjort som gennemsnit over de seneste fire år.

3. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

Hvis to af parametrene var over grænseværdien, kom et givent område med på den nyudviklede liste. Der var i alt 29 boligområder på den første såkaldte ghettoliste, der levede op til mindst to af de tre kriterier.

Omfattende ændring

I 2011 blev den venstre-ledede regering afløst af en social-demokratisk ledet regering med deltagelse af De Radikale og SF, som i 2013 præsenterede to nye kriterier, der kunne bringe områder på ”ghettolisten”. Nu var arbejde og uddannelse ikke længere nok. Nu betød det også noget, hvor meget man tjente, og hvor godt uddannet man var. Postbuddet og kassedamen kunne nu bringe et boligområde på listen. 

Der var nu fem kriterier, hvoraf tre af dem var nok til at anbringe et alment boligområde på ghettolisten:

De to nye kriterier

1. Andelen af beboere i alderen 30–59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 procent af samtlige beboere i aldersgruppen.

2. Den gennemsnitlige brutto-indkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Regeringsmagten skiftede i juni 2015. Venstre overtog regeringen og delte den i 2016 med Liberal Alliance og De Konservative. I efteråret 2017 meddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen, at der var nedsat et tværpolitisk udvalg, der skulle se på de omfattende problemer, der var opstået i ghettoområderne.

Faldende kriminalitet

Kriminaliteten i samfundet var generelt på retur – også i de såkaldte ghettoområder. Da listen blev opgjort den 1. december 2017 var der kun to boligområder ud af de 22, der levede op til kriminalitetskriteriet. På den første såkaldte ghettoliste fra 2010 var 25 ud af 29 områder ramt af kriminalitetskriteriet. Alligevel blev kriminaliteten i det, statsministeren kaldte ghettoområderne, omdrejningspunktet i hans nytårstale den 1. januar 2018.

Det bør i den forbindelse nævnes, at selvom kriminaliteten generelt faldt, havde der i sidste halvdel af 2017 været omfattende bandekrig i København, der kostede fire dræbte og 20 sårede ved skud-episoder.

1. marts 2018 mødte hele otte ministre op i Mjølnerparken på Nørrebro for at fortælle, hvad der var kommet ud af det tværministerielle udvalgs arbejde.

Ghettokriterierne skulle strammes. Og et fire år langt ophold på listen fik nu den konsekvens, at boligområdet skulle opløses.

Stramning med konsekvenser

I foråret indgik VLAK-regeringen, Socialdemokratiet, DF og SF en ny aftale, der udover en række andre initiativer på området igen ændrede på kriterierne for at udpege såkaldte ghettoområder. Specifikt blev kriterierne om uddannelse og kriminalitet ændret. Nu tæller kun dokumenterede uddannelser, der er taget eller godkendt i Danmark, til gengæld ændredes kriterieværdien fra 50 pct. til 60 pct.

Kriminalitetsniveauet skulle fremadrettet opgøres relativt i forhold til udviklingen i kriminaliteten på landsplan i stedet for som et absolut antal dømte pr. 1.000 indbyggere som tidligere. 

De to nyformulerede kriterier

1. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffe-, våben- eller narko-loven udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år. 

2. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

Ved ghettolistens opgørelse den 1. december røg to områder ud af listen og en kom til.

I modsætning til listen fra 2018, var der ingen nye områder på den såkaldte ”Hårde ghettoliste”, hvorfor ikke flere end de allerede besluttede 15 områder risikerer opløsning i år. -Alni

Kilde: Fagbladet Boligen

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk