Skip to content
Marketenderiet Brakkerne på Saltholm, 1894. Olie på træ. Privateje. Foto: Ole Akhøj

Impressionisme på dansk

Kreaturmaler ”revolutionerede” dansk malerkunst

Af John Poulsen

Allerede i en tidlig alder interesserede Theodor Philipsen (1840-1920) sig for at tegne og modellere dyr, hvilket han blev ved med hele sit liv, og derfor blev han kaldt kreaturmaleren. Interessen for dyr fik ham til i første omgang at uddanne sig inden for landbruget, men hans store ønske var at komme på akademiet, og det skete i 1862.

Sammen med andre studerende vendte han sig imod den herskende nationalromantiske naturopfattelse, som lovpriste og forherligede det nationale danske særpræg, især efter krigen i 1848. Han havde et mere realistisk og jordnært forhold til naturen.

Denne reaktion mod tidens smag medførte, at han var nær de 50 år, før han kunne sælge noget til museerne.

Philipsen mente, at fornyelsen i dansk kunst måtte komme gennem kontakt med udenlandsk kunst, og under sine mange ophold i udlandet lærte han en række franske malere at kende, men først efter at have besøgt Paris i 1883 og efter at have mødt Paul Gauguin i København i 1885 lærte han at bruge impressionismens lyse farver, men med et dansk udgangspunkt og efterhånden også med et nordisk lys. Hermed brød han med den fortidige malestil og ”revolutionerede” dansk malerkunst.

Sine motiver hentede han især på Saltholm, i Dyrehaven og i Kastrup, hvor han boede fra 1899. Men han fastholdt også på lærredet indtryk fra sine mange rejser i udlandet.

At han især lod sig inspirere af Saltholms kreaturer skyldtes bl.a. ifølge kunst-kritikeren Karl Madsen, at han foretrak kreaturernes uforfalskede naturlighed fremfor hovedstadens selskabelighed.

Theodor Philipsen var, som Karl Madsen også skrev, en demokrat i ordets sande betydning, og han følte ofte varmest sympati for de lidet velklædte fremfor de fine. Det ses bl.a. i malerier fra Italien, som ikke er karnevalsbilleder med smukke mennesker udklædt i farvestrålende nationaldragter, men malerier af virkelighedens slidte mennesker i slidt tøj i deres naturlige miljø. Det gav sig også udslag i, at selvom han kom fra en velhavende grossererfamilie, levede han hele livet beskedent og lagde ikke stor vægt på de materielle ting i tilværelsen.

I efteråret viste Randers Kunstmuseum udstillingen ”Lysets og farvens mester – Theodor Philipsen”, som nu kan ses på Sorø Kunstmuseum frem til 5. juni.

I forbindelse med udstillingen er den definitive bog om Philipsen udkommet, et digert og flot værk på over 500 sider skrevet af Finn Terman Frederiksen.

I 1992 udgav han bogen ”Med solen i øjnene” om -Philipsen, men siden da har han fundet meget nyt, som gør at han har måttet revidere en del af sine opfattelser af maleren.

Sorø Kunstmuseum ”Lysets og farvens mester – Theodor Philipsen”. Slutter 5. juni

Finn Terman Frederiksen ”Theodor Philipsen – En traditionsbevidst nyskaber”. 520 s. 399 kr.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk