Skip to content

Bevidst miljøødelæggelse

Regeringens miljøpolitik rummer for meget gylle

Af Birgit Sørensen

Regeringen prioriterer konsekvent storkapitalens interesser på bekostning af borgerne, og dette gælder ikke mindst på miljøområdet. Udtalelser fra politikerne om, at vi i Danmark ”er langt foran andre lande” bruges gentagne gange til at legitimere forringelser, som forgylder virksomhedsejerne på bekostning af befolkningens sundhed og miljøet. Samtidig viser det sig, at Danmark i tiltagende grad misser forpligtelser på miljøområdet i forhold det internationale samfund.

I en stor ny EU-rapport forklares det, at Danmarks største miljøudfordringer er udledning af pesticider, kvælstof og luftforurening.

Vi dør af det

Det anslås i rapporten, at der i 2013 døde 2890 danskere på grund af for høj koncentration af fine- og ultrafine partikler i luften. 110 danskere døde som følge af for høj koncentration af ozon i luften, og mere end 60 danskere døde som følge af for høj koncentration af nitrogendioxid.

Det anslås, at luftforureningen koster danskerne 814.000 årlige sygedage, hvilket svarer til 3.589 fuldtidsstillinger. Regeringen er samtidig i gang med at sætte hindringer i vejen for en overgang til anvendelse af el-biler i stedet for de meget mere forurenende benzindrevne biler. Registreringsafgiften for el-biler bliver gradvist hævet med det resultat, at salget af el-biler praktisk talt er gået i stå.

Samtidigt hermed har regeringen droppet planer om at opsætte flere kystnære vindmøller, og hvor den tidligere SR regering havde mål om at reducere Danmarks CO2-udledning med 40% i 2020, har den nuværende regering droppet denne plan.

Danmark er bagud

Der er indført internationale standarder for, hvor store arealer landene bør braklægge til gavn for luften, naturen og biodiversiteten. Og her halter Danmark langt bagefter. Arealerne kaldes ”Natura 2000–områder”, og hvor vi i Danmark kun har udlagt 8,3% af vort land til det, er det 18,1%, der er udlagt til dette formål i hele EU.

I FN’s opgørelse over internationale mål til sikring af biodiversitet opfylder Danmark kun et ud af tyve FN-naturmål. Vi er langt fra at nå ti af målene, Danmark har ikke prioriteret at have en ”artsforvaltningsplan” til beskyttelse af artsdiversiteten. Dette til trods for at 369 arter aktuelt er kritisk truede og at ikke mindre end 2.262 arter af dyr og planter er forsvundet, truet, sårbare eller nært truede.

En stor synder for vort miljø er ammoniak og det er målet, at forureningen herfra skal reduceres med 24% frem til 2020. Landbrugspakken fra 2015 har ifølge forskerne på området ført til tilbageskridt for mulighederne for at nå dette mål, og i stedet for at tage nye initiativer til målets fremme, har ministeren sammen med Dansk Landbrug og Bæredygtigt Landbrug, harceleret over, at målet findes.

Alt for havindustrien

Også vore have skal få det dårligere på bekostning af store virksomhedsejere. Regeringen har et lovforslag på vej, som skal øge antallet af store havbrug. Fisk skal opdrættes i store bure på havet hvorved der vil ophobes slam, medicinrester, kvælstof og fosfor og der vil være risiko for smitte med sygdomme og parasitter, som kan sprede sig til de naturlige fiskebestande. Udmøntes lovforslaget vil det være i strid med flere direktiver og konventioner.

Regeringen vil derfor indføre ”kompenserende marine virkemidler”, hvilket betyder, at man et andet sted i havet vil lave en tangfarm eller opdrætte muslinger, der kan opsluge forurening fra havbunden. ”De kompenserende virkemidler” er ikke planlagt etableret der, hvor forureningen fra havbrugene vil finde sted, og det er ikke videnskabeligt bevist, at det virker.

Maria Gjerding, Enhedslistens ordfører på området, sammenligner regeringens plan med, at man placerede en svinefarm midt på havet og hældte gyllen ud i Kattegat.

Flere politikere fra oppositionen har nævnt, at miljø- og fødevareministeren driver sit hverv, som om han kun var fødevareminister, men faktisk er det værre – der er nærmest tale om en miljøafviklings-minister.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk