Edvard Grieg og arbejderklassen

”Musikken bringer bud fra hjerte til hjerte”

Af Steen Andersen

I 1887 udgav Herman Bang romanen Stuk, der med en håndfast hentydning skildrede det udvendige og overfladiske liv i det borgerlige København. Det var alt det ny byggeri, der skjulte forarmelsen med overlæssede stukdekorationer. Den forlorne gips blev symbolet på overklassens Danmark. Men det var også i de år, hvor København udviklede sig til en by med en stor arbejderklasse, der voksede sig større og større.

Arbejdskamp og lockout

Den socialistiske bevægelse blev brutalt slået ned i Slaget på Fælleden i maj 1872, men den dengang aktive fagbevægelse gav ikke op, og Socialdemokratiet gik frem.

I 1899, efter et halvt års forbitret konflikt, blev arbejderklassen svigtet af dem, den regnede med. Konfliktens parter indgik det skelsættende Septemberforlig, der siden har været en møllesten om halsen på fagbevægelsen.

Den tid var også en del af komponisten Griegs verden. Han var demokrat af indstilling, og så havde han en nærmest forelsket følelse for det, man dengang kaldte folket. Ikke kun bonden, men også den ny tids arbejder. Og han mente det alvorligt. Netop i september 1899 var han flyttet ind på hotel Kongen af Danmark for at tilbringe vinteren i København, hvor han havde aftalt en række koncerter.

Folkets Hus

I arbejderbevægelsen første tid var det ofte vanskeligt at finde egnede mødelokaler. Ejerne af etablissementer, som kunne anvendes, blev ofte af politiet udsat for pres samt af deres borgerlige kunder, der truede med boykot. Louis Pio tog derfor initiativ til indsamling blandt arbejderne i København, som skulle skaffe penge til at bygge et forsamlingshus i København. Det lykkedes, og Folkets hus i Rømersgade stod færdigt i 1879.

Men der gik ikke lang tid, før pladsen her blev for trang, så derfor besluttedes det at bygge et nyt og større hus. Det blev til Folkets hus på Enghavevej 40, som stod færdigt i 1895. Det nuværende hus, som er beliggende samme sted, er fra 1959 og senere omdannet til koncertstedet VEGA.

Solidaritetskoncert på Vesterbro

Grieg var i kontakt med den københavnske arbejderbevægelse, som gerne ville have ham til stede ved en arbejderkoncert i det nyopførte Folkets Hus på Enghavevej.

Det var spændende, om trætte arbejdere gad bruge deres fritid på ny nordisk kammermusik. Det gad de. Der kom 1500 og Grieg fik sit største bifald for sin nye strygekvartet (g-mol opus 27).
Bagefter sagde han, at de ufordærvede arbejdere var et bedre publikum end det snobbede borgerskab, han var vant til at møde. Han skrev en artikel, hvor han fortalte, at det var ”som virkeliggørelsen af min ungdoms drøm”. At kunsten, ligesom i det gamle Grækenland, skal nå ud til alle, netop fordi dens kald er at bringe bud fra hjerte til hjerte.

Grieg og Danmark

Grieg rejste ofte til Danmark, og han har opholdt sig her i landet i sammenlagt 10 år. Han elskede at være her og havde til at begynde med flere venner her end i Norge.

Hans berømte klaverkoncert er skrevet under træerne ved gadekæret i Søllerød, og ideerne til sin norske violinsonate fik han ved at rejse rundt i det sjællandske landskab. Hans dagbøger fra rejsen fortæller noget om musik, og en hel del om en pige, som hedder Nina. Hun blev senere hans kone, men det skete ikke uden modstand fra hendes familie.

Griegs kommende svigermor skriver om ham: ”Han er ingenting, han har ingenting – og han laver musik som ingen gider høre.”

Se det er kun en rigtig svigermor, som skriver sådan. Men ret, det fik hun ikke – Griegs musik er den dag i dag værdsat og elsket. Hans værker hører til blandt de mest opførte verden over.