Ud af EU
ved EU-udvalget
Workers says no
Det britiske LO (TUC) anbefaler et ja til afstemningen 23. juni. Dets påstand er, at det er EU, der har givet ret til betalt ferie og barselsorlov. Det er ikke en opfattelse, der deles af hele den britiske fagbevægelse. Faglige aktive har dannet: Trade Unionists Against The EU (TUA-EU). De frasiger sig TUC’s lovprisning af EU og peger i stedet på angrebet på de faglige rettigheder og den neoliberalistiske nedskæringspolitik. Der er en bred skeptisk holdning til EU hos den britiske arbejder, og når TUC påstår, at EU er til gavn for arbejderne, kan man spørge den græske arbejder, spørge de 70 millioner arbejdsløse i EU, som EU ikke sikrer arbejde, om nedskæringspolitikken har gjort deres forhold bedre?
Den aftale, David Cameron har lavet, ændrer ikke på EU’s nedskæringspolitik, der ensidigt er rettet mod arbejderklassen. Modsat de britiske konservative, med UKIP i spidsen, der vil nationalisme, drejer den britiske arbejders kamp sig om selv at bestemme løn- og arbejdsbetingelser på det britiske arbejdsmarked uden EU’s fortsatte nedskæringspolitik.
Fætter-kusine overenskomster
Der skal gøres op med ”fagforeningsmonopolet”, og den danske regering er blevet inspireret af EU’s Trojka om ændring af arbejdsforholdene på det danske arbejdsmarked. Der skal laves overenskomster, der gælder i den enkelte virksomhed, blot den er landsdækkende. Chauffører rammes særligt hårdt, da der har været en ”særstatus” om, at arbejde på gods-, bus- og taxakørsel skal foregå på overenskomstmæssige vilkår.
Det har givet problemer for virksomheder, der i høj grad har benyttet sig af udenlandske chauffører, betalt med lave lønninger. Det kaldes Social Dumping! Samtidig må det også opfattes som regeringens ”blå” stempel til Uber, inden retssystemet har afgjort de sager der er lagt an mod ”fritids-chauffører”, der både kan være småkriminelle og kører uden nogen form for sikkerhed. Dansk Arbejdsgiverforening har taget Uber under sine vinger som medlem.
Irsk stuvning
Som det blev oplevet ved det sidste valg til EU-parlamentet, spreder protesten mod den førte EU-politik sig til de enkelte landes parlamentsvalg. Irland er af EU-kommissionen blevet betragtet som eksempel på, at EU’s nedskæringspolitik har været rigtig. Nu har regeringspartierne ved det nationale valg lært vælgernes mening at kende. Et tab på over 25% af stemmerne. I den sidste ende, lader den irske vælger sig ikke skræmme, trods EU`s trusler om ”bål og brand”. De EU-kritiske partier har dog endnu, som mange andre, ikke forstået at EU er problemet, og den førte politik ikke kan ændres.
Og nu til sporten
I mange sportsklubber har der været den opfattelse, at de repræsenterede byer eller lokale områder. Nogle klubber i forskellige idrætsgrene er blevet gjort til forretninger, hvor spillere ansættes til at spille bold eller skøjte rundt på isen. For at bevare det lokale, er der blevet besluttet vedtægter, der har begrænset udenlandske spillere.
I EU er en af de grundlæggende ”friheder” arbejdskraftens frie bevægelighed. Det er i orden at have kvotere for udenlandske spillere, bare ikke for EU. En ishockeyklub skal kunne bestå af spillere fra Sverige, Tjekkiet og de baltiske lande, og være sikker på at kunne vinde det Danske Mesterskab, uden en eneste dansker på holdet.