Odsherreds beduin

Af John Poulsen

”Han malede Odsherreds marker og veje i vintervejr, om foråret og om sommeren og skabte en lyrisk og farvefin dansk landskabskunst – nok nogle af de smukkeste danske landskaber fra vor tid.”

Sådan skrev vennen og ­malerkammeraten Victor Brockdorff i Land og Folk, da Karl Bovin døde i 1985. Men Bovin malede ikke kun i Odsherred, han kom også ud i den store verden, bl.a. opholdt han sig fra 1956 til 1970 ni gange i Bahrain, hvor han deltog i P.V. Globs udgravninger, ikke som arkæolog, men som maler. Sorø Kunstmuseum har valgt hans to ”paradiser”, Odsherred og Bahrain, som udgangspunkt for udstillingen ”Odsherreds beduin”.

Kalle, som han blev kaldt blandt venner, blev født i Frederikshavn i 1907, og gik på kunstakademiet i slutningen af tyverne, men han forlod det uden at blive færdig, fordi han var utilfreds med den nye virkelighedsfjerne udvikling i kunsten.
På akademiet traf han en kreds af unge studerende, som senere ligesom han slog sig ned i Odsherred og blev de såkaldte ”Odsherredsmalere”. De blev kernen i kunstnersammenslutningen Corner, der blev stiftet i 1932, og som Bovin var medlem af indtil sin død i 1985, selvom han holdt op med male i 1971.

Bovins yndlingsmotiv var naturen, som han var dybt fortrolig med og opfattede så sanseligt, at det var umuligt for ham at male den set gennem et vindue, fordi glasset tog duften af landskabet. Det var ude i naturen han arbejdede, og der blev kun rettet til i atelieret. Han følte sig tæt knyttet til impressionisterne og videreførte deres traditioner og sanselige naturgengivelser, men han fornyede også motiverne.

I begyndelsen malede Bovin efterårs- og vinterbilleder i mørke mættede farver, som var de billigste og som også genspejlede den mørke tid med stor arbejdsløshed og fattigdom.

Mod slutningen af 30’erne blev hans billeder imidlertid lysere, friere og mere intime, og da han i 1956 deltog i P.V. Globs arkæologiske ekspedition til de arabiske lande, blev farverne og lyset det vigtigste for ham, således at hans billeder fra den tid næsten virker skitseagtige. Han begyndte igen at male akvareller, som han fandt bedre egnede til at gengive lys og farve end oliemaleriet. Deltagelsen i disse ekspeditioner blev en ny inspirationskilde for ham. ”Jeg malede allerede den første dag, jeg faldt mærkeligt nok til med det samme i oaserne.” Hans foretrukne steder var Perlefiskerbyen på Nuharraq, kysten ved Budaya og især Sheik Brahims have med paradisisk frodighed. Det lykkedes Bovin at lære befolkningens sprog og blive tiltalt Abu Kalle, og han blev leder af en stamme.

Til udstillingen er udgivet et katalog med en fin tekst af Jens Tang Kristensen, hvor denne bl.a. skriver at ”Bovins billeder er dobbelttydige, idet de både afspejler kunstnerens internationale, politiske udsyn og hans lokalforankrede historiske indsigt”.

Sorø Kunstmuseum
”Odsherreds beduin”.
Slutter 16. maj.