skip to Main Content

Grådige kapitalister

Økonomi ved Bo Møller

Kapitalisterne, dvs. virksomhedsejerne, de store monopoler, har altid haft som det vigtigste at profitmaksimere, som det hedder på økonomsprog. Profitten skal blive størst mulig. Forklaringen er både grådighed og et kapitalistisk system, der gør, at kan man ikke løbende udvide produktionen, så ender det med, at man bliver opslugt af en stærkere virksomhed.

Mangel på arbejdskraft

For at opnå den størst mulige profit tager virksomhederne alle midler i brug og finder nyttige hjælpere i pressen. Aktuelt er det ikke mindst diskussionen om mangel på arbejdskraft, der benyttes. De påstår, at der mangler arbejdskraft, og at det derfor er nødvendigt at importere mere udenlandsk arbejdskraft. 

Kvartalsvis bliver der lavet en undersøgelse af, om landets industrivirksomheder er forhindret i at producere så meget, som de gerne ville, og hvad årsagerne hertil er. Ifølge de seneste tal klager 10 pct. af virksomhederne over mangel på arbejdskraft. Det er dog ikke et rigtig alvorligt problem, for næsten dobbelt så mange – 19 pct. – klager over mangel på efterspørgsel efter produktionen som årsag til, at der ikke bliver produceret så meget. 10 pct. er stadig et ret højt tal, men går vi bare et år tilbage, så var der 13 pct., der klagede over mangel på arbejdskraft. Går vi tilbage, til før den seneste økonomiske krise startede omkring 2008, så var der hele 16 pct. af virksomhederne, der påstod at de manglede arbejdskraft.

Der er stadig arbejdsløse

De seneste tal for de såkaldte ’bruttoledige’ – altså arbejdsløse, der kan få arbejdsløshedsunderstøttelse eller en form for kontanthjælp – var i august 2019 på 105.000 fuldtidsledige. Det er da en sjat, så der er nok arbejdskraft at tage af. Men så påstår ’kloge’ analytikere, at ca. 105.000 arbejdsløse ’bare’ svarer til, at der reelt er fuld beskæftigelse, for der vil altid være nogen, der kortvarigt er arbejdsløse i forbindelse med jobskifte osv. Inden den seneste krise slog igennem i arbejdsløshedstallene, kom bruttoledigheden faktisk i juni 2008 helt ned på 67.000 fuldtidspersoner (der er taget højde for almindelige sæsonudsving). Så 105.000 arbejdsløse er et godt stykke over den såkaldte ’fulde beskæftigelse’. 

Man kan også måle arbejdsløsheden ved at bruge de såkaldte AKU-tal. AKU står for Arbejdskraftundersøgelsen. I den undersøgelse indgår også personer, der er arbejdsløse, men ikke kan få nogen form for understøttelse, da de måske ikke er medlem af arbejdsløshedskassen og deres ægtefælle samtidig har job, så han/hun skal forsørge den arbejdsløse. Her er arbejdsløsheden i 2. kvartal i år på 140.000 personer. Sammenligner vi med tal fra lige før krisen, så var arbejdsløsheden i 2. kvartal 2008 helt nede på 98.000. Så der er altså omkring 40.000 personer, der kunne komme i arbejde, hvis arbejdsgiverne havde lyst til at ansætte dem.

Udenlandsk arbejdskraft

Søger man på google efter udenlandsk arbejdskraft, finder man denne annonce: 

”Baltic Workforce. Danmarks største formidler af udenlandsk arbejdskraft. Spar 25-50% på lønudgifter”

Det er et dejligt tilbud, hvis man gerne vil have en højere profit.

I august 2019 var der 287.000 udenlandske statsborgere, der havde lønarbejde i Danmark. Men arbejdsgiverne vil gerne have et endnu større tal, for udenlandsk arbejdskraft er typisk meget billigere end den danske – og billigere arbejdskraft = højere profit! 

Derfor er arbejdsgiverne – og også regeringens støtteparti de radikale –  interesserede i at gøre det billigere at importere arbejdskraft. I dag kan personer fra lande uden for EU normalt kun kan få arbejdstilladelse i Danmark, hvis de har garanti for et job med en indkomst på mindst 427.000 kr. om året. De radikale ønsker dette beløb sat ned til 325.000 kr.  Mange danske lønmodtagere har en løn, der er højere end de 325.000, så at importere den billige arbejdskraft er statsstøttet løndumping!

Back To Top