skip to Main Content

Det haster!

Tale om atomvåbenfaren på Christiansborgs slotsplads ved Folketingets åbning den 6. oktober 2020.

Der meget, som truer vores verden i dag, men den største trussel er faren for en atomkrig. 

Der findes i dag omkring 14.000 atombomber på verdensplan. Af dem ligger der 6.450 armerede langdistance-raketter lige parat til at blive fyret fra langdistanceramper på land eller fra krigsskibe, som jo kan sejles i position hvor som helst. 

En atomkrig eller et atomangreb kan eksekveres på få minutter. Det vil ramme os alle uanset hvorfra.

Det er her, den største trussel ligger.

Begrænset atomkrig?

Selvom vores forsvarsminister i 2017 mente, at en begrænset atomkrig godt kunne være en mulighed, så må det slås fast, at en såkaldt lille atomkrig ikke er begrænset.

En gruppe forskere har beregnet, at en atomkrig mellem for eks. Pakistan og Indien med et par hundrede bomber, ikke blot her og nu vil slå millioner ihjel og lægge de ramte områder øde, den vil også skabe en stor, sort, radioaktiv støvsky over hele den nordlige halvkugle i flere år.  

Det vil medføre:

  • 20–35% reduktion af sollyset,
  • 2–3 grader global nedkøling,
  • 15–30% mindre nedbør,
  • 15–30% mindre produktion i landbruget, og
  • 5–15% færre fisk.

Langtidsvirkninger

Det er bare nogle af de konsekvenser, man har kunnet regne sig frem til, og oven i dette kommer så alle de langtidsvirkninger, som det radioaktive nedfald medfører både på mennesker og miljø.

Det er den trussel, vi alle er nødt til at leve med, fordi vores regering, af angst for at komme i unåde hos USA’s præsident, ikke vil være med til at underskrive FN’s traktat om et totalt forbud mod atomvåben.

Borgerne i Hiroshima og Nagasaki oplevede det i 1945, og der bliver stadig nu 75 år efter født misdannede børn.

Vi i Norden var i 1986 udsat for radioaktivt nedfald, da atomkraftværket Tjernobyl brændte sammen. Og trods mindre radioaktiv aktivitet nu 34 år efter kan man stadig ikke frit spise rensdyr og fårekød i de ramte dele af Norge. 

Afstanden fra Tjernobyl til Nordnorge fortæller også, at nedfaldet når langt og ikke kender grænser.

International kampagne mod atomvåben

De atombomber, som truer os i dag, er mange gange kraftigere end USA’s bomber over Hiroshima og Nagasaki. 

I 2007 samledes en gruppe atommodstandere og dannede ICAN (International Campaign Against Nuclear Weapons). De har, sammen med en lang række græsrødder, arbejdet for et totalt atomvåbenstop. I 2017 lykkedes det så endelig for FN at få 124 lande til at underskrive en traktat om et totalt forbud mod atomvåben. Samme år modtog ICAN Nobels fredspris for sit arbejde.

Hvor bliver Danmark af?

Danmarks regering skrev ikke under, den deltog end ikke i forhandlingerne med den komplet selvmodsigende begrundelse fra den daværende forsvarsminister: ”At uden trussel med kernevåben er det ikke muligt at opnå de ønskede fremskridt i nedrustningen”?

I øjeblikket har 84 lande underskrevet traktaten, og 46 lande har ratificeret den. Ingen af de lande, som har atomvåben eller NATO’s medlemslande, har skrevet under.

Der er i Danmark fremsat et borgerforslag med krav om, at den danske regering skriver under på traktaten.

Det er derfor vigtigt, at vi alle skriver under på borgerforslaget, så det kan komme til debat i folketinget. Den danske regering skal ikke have lov til at spille hasard med, ikke bare vores, men hele verdens eksistens.

Der skal bruges 50.000 underskrifter, og slutdatoen for indsamling er den 20. januar 2021.

Gå ind på borgerforslag.dk og skriv under med Nem.id. DET HASTER.

Ida Harsløf, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk