623.000 danskere har dårlig mental sundhed
De unges – og især de unge kvinders – trivsel er i frit fald
Af Birgit Sørensen
Sundhedsstyrelsen har i 2010, 2014 og nu igen i 2018 fremlagt resultaterne af en storstilet undersøgelse af danskernes sundhed og trivsel. Undersøgelsen er lagt ud på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under navnet ”Den Nationale Sundhedsprofil.”
Undersøgelsen bygger på svar fra mere end 180.000 danskere og er repræsentativ for befolkningen som helhed. Den viser, at det går tiltagende dårligt med danskernes helbred og trivsel, og at især de unge mistrives i foruroligende grad.
Stiger og stiger
I 2013 angav 10,7% af alle undersøgelsespersonerne, at de havde et dårligt mentalt helbred. Tallet er nu vokset til 13,2%, og andelen af danskere med højt stressniveau er steget fra 20,8% til 25,1% fra 2010 til 2017. Undersøgelsen viser, at de arbejdsløse er væsentligt mere stressede end dem, som har arbejde eller varige overførselsindkomster.
Næsten hver fjerde unge kvinde har dårligt mentalt helbred
Ser vi på tallene for de unge mellem 16 og 24 år svarer hver ottende mand og næsten hver fjerde kvinde, at de har et dårligt mentalt helbred, og 25% af mændene og hele 41% af kvinderne svarer, at de har et højt stressniveau.
For begge køn er der tale om en stigning på 8% på bare fire år!
Dansk Psykologforenings formand, Eva Secher Mathiasen, mener, at tallene for mænd kunne være højere, og at mænd har svært ved at indrømme det, når de har det skidt. Hun mener også, at der rent faktisk er højere forventninger til kvinder end mænd på arbejdsmarkedet, og at det kan være en af grundene til den store forskel. Hun mener at nutidens unge er alt for disciplinerede, og gør alt for at leve op til de krav, der stilles dem. Hun siger til Politiken:
”Det er ikke nogen sund måde at være ung på. Der skal være plads både til at skeje ud og til at fordybe sig, tænke sig om og finde ud af, hvem man selv er”.
IT’s skyld?
Sundhedsministerens løsning er, at vi slukker for de elektroniske medier. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby understreger, at den negative udvikling ikke har noget med kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen, gymnasiereformen, fremdriftsreformer eller andre dele af den førte politik siden årtusindskiftet at gøre.
Hun mener, at det påvirker os ”meget negativt at være online”. Hun tilføjer til Politiken:
”Vi skal huske at slukke og være en del af rigtige sociale relationer med rigtige mennesker, ikke kun via elektroniske medier”.
Byt prioriteringerne om
Mistrivsel er i vækst i hele den vestlige verden. Eva Secher Mathiasen er ikke forbavset over den store stigning i andelen af danskere, der har det skidt psykisk og gør opmærksom på, at det ikke er et isolereret dansk fænomen.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) peger på, at mental mistrivsel er i eksplosiv vækst i hele den vestlige verden. Hun forklarer, at løsningen derfor ikke er tilstedeværelse af flere psykologer, men at der er nogle grundlæggende strukturer i samfundet, der skal ændres. Hun foreslår bl.a., at politikerne forholder sig til, om børn skal måles og vejes fra de tidlige skoleår og tilføjer:
”Diskussionen bør handle om, hvordan vi sikrer, at flest muligt mennesker har det mest muligt godt i længst mulig tid af deres liv. Vi skal også flytte os derhen, hvor vi ser det enkelte menneskes trivsel og almenvellet som det primære mål for vort samfund. Det bør være politikernes største interesse, om vi har det godt. Om vi er hurtige og effektive er sekundært. Der skal byttes om på mål og midler”.
Start med arbejdsforhold
En første mulighed for at gøre noget ved problemet er at støtte de offentligt ansatte i den overenskomstkamp, de lige nu befinder sig i.
Bagefter kan vi gå i gang med at fjerne alle de grunde, som Ellen Trane Nørby ikke mener, har noget med sagen at gøre. Desværre er Ellen Trane Nørbys forslag om at slukke for de elektroniske midler ikke den mirakelkur, hun tror.