6-7-2016_Kort

Aggressive landegrænser

Hvem er farlig og for hvem?

Af Christian Larssen, Friheten

Et kort over Natos og USA’s baser i den nordlige halvkugle, med Rusland og Kina i centrum, tegner et skræmmende billede af den militære opmærksomhed, NATO og USA har viet de to nationer. I alt drejer det sig om 16 installationer inklusive kernefysiske baser for land, luft- og søfartskrig.  Kortet viser med al tydelighed en sammenhængende front fra Ruslands vestgrænse til Kinas østgrænse.

Omringet af baser

Man kan her se, at der er tale om en fysisk omringning, og en helt anden virkelighed end den politikere og medier fremturer med for tiden, hvor den store NATO-øvelse mod Rusland står overfor at blive igangsat, og hvor NATO-topmødet i juli forberedes. Den følges op af kravet om oprustning, indkøb af dræberfly og et forstærket krav til Sverige og Finland om NATO-medlemskab med påstande om forstærket fare for Russisk angreb.

Det er en gammel og velkendt koldkrigs retorik, som nu bruges i den nyetablerede kolde krig, og lige så velkendt er konsekvenserne med øget oprustning.  Man forstår, at når der tales om behovet for øget vækst i Europa, gælder det vækst for militær-våbenindustrien betalt med befolkningernes skattekroner.

Krigsretorik

I denne strøm af krigsretorik er det dog befriende, at der findes nogle blandt os, der trods alt har bevaret evnen til at se en smule humor midt i tragedien. Som kommentar til kortet skriver bloggeren Pål Steigan:

”Kortet viser tydeligt hvilke aggressive intentioner Rusland og Kina har. Se bare hvordan de har placeret deres lands grænser klods op ad USA’s militære baser.”

Rigtigt. Der ligger den russiske og kinesiske trussel. Godt illustreret og infamt placeret klinet op ad de demokratiske vestlige militærbaser!
Og der kommer stadig flere. For nyligt kunne de norske medier meddele følgende: ”Til stor ærgrelse for Rusland åbnede NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, forleden et nyt raket forsvarsanlæg i Rumænien. Anlægget er placeret i den lille landsby Deveselu nær grænsen til Bulgarien. Der er gjort gentagne forsøg på at berolige russerne med at det er en del af NATOs raketforsvarsanlæg, og at det skal indgå som en del af NATOs raketskjold, og at det ikke skal bruges mod Rusland…”

Husk Cubakrisen

Hvis vi vender geografien på hovedet, kunne meddelelsen have lydt nogenlunde sådan: ”Til stor ærgrelse for USA åbnede præsident Putin et nyt raketforsvarsanlæg i Mexico. Anlægget er placeret i en lille landsby lige ved grænsen til Texas. Der er gentagne gange gjort forsøg på at berolige USA’s bekymringer om raketforsvarsanlægget, som indgår som en del af Ruslands raketskjold og ikke skal bruges mod USA.”

Nu havde USA nok ikke nøjedes med at ærgre sig. Måske ville de ikke engang nøjes med at overveje mod-tiltag, som Rusland har antydet efter NATOs sidste ”fredsskabende” etablering. Ældre vil huske det som skete, da Sovjetunionen forsøgte at etablere en raketforsvarsbase i Cuba i 1962. Aldrig har verden været tættere på atomkrigens ragnarok i den tidligere kolde krigsperiode, som opstod efter 2. verdenskrig.

USA ville ikke finde sig i fjendtlige raketvåben tæt på egne grænser.

Se det som krigserklæring

Nu skal man nok ikke undre sig over en sådan holdning. De fleste nationer ville nok føle sig urolige, hvis en potentiel fjende begynder at bygge raketsiloer nær ved ens grænse. Mon ikke alle kan se overskrifterne i landets medier for sig?

Derfor er der al mulig grund til at undre sig over at f.eks. de nordiske landes politikere på tværs af partiskel mener, at det er helt ok at NATO bygger baser og laver militære krigsmanøvrer tæt på Ruslands grænse, mens vores store allierede supermagt, USA, ville have opfattet det som en krigs­erklæring.

– /Redigeret bfc