skip to Main Content

Aldrig glemme

International Fredskonference i Beograd for Fred og Udvikling i stedet for Krig og Fattigdom

Af Hjørdis Nielsen

I anledning af 20-året for Nato-alliancens angreb på Serbien (Jugoslaviens Føderale Republik) afholdtes en konference i Beograd i marts måned. Konferencen var tilrettelagt af Beograds Forum for en verden med lighed, Sammenslutningen af veteraner fra Serbiens nationale frihedskrig, De serbiske generaler og admiralers klub, de Serbiske værters klub i samarbejde med Verdensfredsrådet. Udover deltagerne fra Serbien var der 200 gæster fra omkring 35 lande verden over.

Brud på International retsorden

Deltagerne fordømte NATO’s aggression som en illegal invasion og kriminel krig imod et suverænt europæisk land.  Angrebet skete uden mandat fra FN´s Sikkerhedsråd og var et brud på FN-Pagten, dokumenterne fra Helsinki konferencen i 1975 og de grundlæggende principper for international retsorden.

NATO og USA har udsat det serbiske folk for lidelser for at opnå geopolitiske mål, få kontrol med naturen og energikilderne, transportvejene og få indflydelse i området.

Det var ikke en lille krig eller en såkaldt ”humanitær intervention”, men en krig med det underliggende geopolitiske mål på langt sigt at opnå en udstationering af USA’s tropper på Balkan for at etablere sig i forbindelse med fremtidige aggressioner og vælte legitime regeringer, alt indenfor ”Øst ekspansion strategien”. Det overordnede mål for USA og NATO var og er at dominere globalt.

Skal holdes ansvarlig for forbrydelserne

Balkan er i dag mere ustabilt.  Europa er endnu mere delt.  For at få Europa tilbage på sporet kræver det selvransagelse, mod og visioner og en indrømmelse af, at angrebet på Serbien i 1999 var en kolossal historisk fejl. De, der planlagde aggressionen og udførte den, skal holdes ansvarlige for deres forbrydelser.

NATO bombede Serbien i 78 dage.  Selve angrebet dræbte omkring 4.000 mennesker (herunder 79 børn) og 6.500 mennesker blev alvorligt sårede.  Direkte materiel skade udgjorde 100 milliarder dollars.

NATO brugte beriget uran og klyngebomber

På konferencen dokumenterede videnskabsmænd og eksperter, at der var fundet og brugt ammunition med beriget uran samt grafit- og klyngebomber og andre eksplosive og giftige våben, som har medført et højt niveau af langvarig forurening af miljøet og udgør en massiv fare for den serbiske befolkning.

Kosovo blev med magt revet væk fra Serbien. Der er konstant pres på Serbien for at fraskrive sig Kosovo formelt som en del af den serbiske stat. Lykkes det, vil der være skabt præcedens for at trække nye grænser på Balkan, og det vil uundgåeligt kunne føre til dannelse af et såkaldt Stor-Albanien på bekostning af staterne Serbien, Nord Makedonien, Grækenland og Montenegro.

NATOs angreb på Serbien var et direkte angreb på det freds- og sikkerhedssystem i Europa og hele verden, der blev dannet med afslutningen af 2. Verdenskrig. 

Som det er endegyldigt påvist gennem de efterfølgende interventioner fra USA og dets allierede (i Afghanistan, Irak, Libyen, Mali og Syrien) har dette angreb tjent som en forløber og skabelon for at globalisere interventionerne, en manual om hvorledes terrorisme og separatisme kan udnyttes til at tjene Vestens og dermed USA’s geopolitiske interesser.

Internationale skal overholdes

Deltagerne i konferencen krævede, at der sættes et -definitivt stop for et nyt vå-benkapløb og for krænkelserne af de relevante internationale aftaler, og at der overføres midler fra militærbudgetterne til økonomiske udviklingsområder, så folkenes livskvalitet forbedres, og de nedslående udviklingsmæssige og sociale forskelle elimineres.  

Der var dyb bekymring over USA’s ensidige opgivelse af de gældende internationale aftaler, især INF aftalen (Aftalen om stop for atomare mellemdistanceraketter).  Der må kræves respekt for de eksisterende aftaler og fornyelse af forhandlingerne om stop for våbenkapløbet, især for atomvåben.

Stabilitet, fred og fremskridt kræver hensyntagen 
til fælles interesser, fællesskab og udelukkelse af egoisme, protektionisme og privilegier.  

Politikken om konfron-tation, intervention og indblanding i indre anliggender, som er foranlediget af det militære industrielle kompleks og den store finanskapital, må bøje sig for dialog, fællesskab og hensyntagen til de grundlæggende normer for international ret og international orden, som hviler på fælles interesser og gensidig respekt.

Konferencen sluttede med 

At udtrykke solidaritet med Venezuela, dets folk og dets retmæssigt valgte præsident Nicolas Maduro.  

At udtrykke dyb respekt for og solidaritet med den syriske regering, hær og folk i deres langvarige kamp mod fremmede angreb, fremmede lejesoldater og internationale terrorister.  De støttede bevarelsen af Syriens territoriale enhed og fordømte alle forsøg på at dele og opsplitte landet.

At appellere til, at Mellemøstkonflikten løses med fredelige politiske midler uden ensidige aggressioner, og at der gennemføres en løsning, der respekterer det palæstinensiske folks ret til en uafhængig stat med grænserne fra før 4. juni 1967, med Østjerusalem som hovedstad og retten til fri og sikker tilbagevenden for alle palæstinensiske flygtninge.

At udtrykke dyb bekymring over den voksende aggression mod Yemen fra den militære koalition, der ledes af Saudi-Arabien og støttes af visse vestlige magter.

Hele slutdokumentet kan læses på KPiD’s hjemmeside kommunisterne.dk

Back To Top