Alt er til salg

Fra pædagogik til profit koncerner

Af Lilli Rodeck

I slutningen af forrige århundrede talte man meget om eksport af pleje- og socialindsats. Danmark var på det tidspunkt i gang med en rivende udvikling inden for pædagogik, især inden for særområderne. Man bestræbte sig på at møde brugeren, hvor brugeren var. Mange lande var interesseret i at opbygge tilsvarende institutioner, og Danmark talte stolt om eksport af bløde varer.

Men det er nu historie.

Private tog over

Der skete et skred i menneskesynet, da Fogh Rasmussens regering trådte til. Nu skulle der gøres op med det, de kaldte ”rundkredspædagogikken”, nu skulle der ændres i den måde, man behandlede unge, misbrugere og psykisk syge på. Det offentlige skulle slankes, så de private kunne overtage mange af de opgaver, det offentlige havde udført i mange år.

Målet var angiveligt at få billigere tilbud. Prisen blev det vigtigste målbare, man havde at gå ud fra. Mange private opholdssteder opstod, hvor personalet ofte var ganske uuddannede til behandlingen af de problemstillinger, der var i hverdagen. Men det blev billigere for kommunerne.

Skandaler med overgreb

I kølvandet på privatiseringen opstod flere klager om overgreb og manglende resultater. Men når et opholdssted bliver en forretning, gælder det om at tjene så mange penge som muligt. Det er vigtigt at opnå en god profit. Derfor var mange opholdssteder i den situation, at udskrivelse af f.eks. unge, før de fylder 18 år, var en dårlig forretning.

Men nu har flere opholdssteder fundet ud af, at profitten er for lav og arbejdet ikke uden omkostninger på krop og sjæl. Derfor må man finde andre, som kan skabe opholdssteder til billigere penge. Kommunerne skal nemlig hele tiden spare.

Solgt med mus og mænd

Holbæk Kommune har fundet en mulig løsning på problemet med færre penge til flere unge og børn i specialtilbud. De har nemlig solgt Søbæk Skolerne med 220 børn og 160 personaler til en nordisk koncern. Det er første gang, dette er sket. Begrundelsen for salget er troen på konkurrence og markedskræfternes evne til at løse alle problemer.

Danmark er åbenbart kommet i den situation, at vi ikke mere er foregangsland udi viden og praksis inden for børne-, unge- og særomsorg. Det er nu blevet en handelsvare som sukker og biler.

Menneskemarked

Det er yderst problematisk, at økonomi vægter mere end viden og omsorg for disse børn og de ansatte. Man kan frygte, at den nordiske koncern vil begynde at ændre på personalesammensætningen og antal, så børnene ikke mere får den omsorg og behandling, der på længere sigt vil gøre dem selvhjulpne i et samfund, som har store krav til arbejdskraftens helbred og adfærd.

I Sverige har man stor erfaring med at sælge omsorgsinstitutioner til koncerner. Og det er ikke gået særligt godt. På plejehjem oplever de gamle en så ringe behandling, at det uden tvivl koster liv og livskvalitet. Det er åbenbart den udvikling, vi nu skal se her. Problemet er, at idealistisk tro på markedskræfter som løsning på alt overskygger viden og sund fornuft.

Vi bør protestere over, at markedet nu skal hjælpe børn, unge og ældre. Man kan jo ikke andet end frygte for, at vi ender i samme situation som USA, hvor alt kan sælges, og alt kan generere profit. Så længe økonomi overskygger alt, så længe vil vi se en kraftig forringelse på socialområdet.