skip to Main Content

Ankestyrelsen har ikke levet op til sine mål i over 16 år 

Man må håbe, de almindelige ansatte i Ankestyrelsen har nydt deres ferie trods det skiftende vejr, for de må være voldsomt overbebyrdede, når Statsrevisorerne i en beretning i slutningen af juni påtaler, at styrelsens målsætning om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 13 uger for klagesager ikke er opnået i mere end 16 år.

Til gengæld er der helt sikkert mange af de cirka 54.000 klagere, der årligt henvender sig med en anke, som sikkert ikke har haft nogen god sommerferie.

Eneste klageinstans

Ankestyrelsen er øverste og eneste klageinstans for arbejdsskadesager og sager på beskæftigelses- og socialområdet. 

Statsrevisorerne kritiserer, at Økonomi- og Indenrigsministeriet siden 2002 stadig ikke har sikret tilfredsstillende sagsbehandlingstider i Ankestyrelsens klagesagsbehandling på beskæftigelses-, social- og arbejdsskade-områderne. 

Kritikken bygger på, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2018 for beskæftigelses- og socialsager lå på 21,3 uger, og at 70 pct. af sagerne tog over 13 uger. 3,1 pct. tog endda over et år.

Værre ser det ud i arbejdsskadesager. Her var Ankestyrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid for arbejdsskadesager 31,6 uger, og heraf tog 8,7 pct. af sagerne mere end et år at -behandle. 

De skiftende ministres intentioner om en gennemsnitlig behandlingstid på 13 uger gælder dog ikke for arbejdsskadesager.  

-alni

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk