Arbejde er vejen til »lykken«
Hen over de næste par år vil der blive arbejdet målrettet med at få folk med funktionelle lidelser ud på arbejdsmarkedet.
Af Lilli Rodeck
Der findes en gruppe mennesker, som er syge, uden at lægerne i dag kan give dem en diagnose. De bliver så betegnet som “funktionelle lidelser”. Deres symptomer kan være invaliderende, men kan ikke behandles. Mange tror, at symptomer i funktionelle lidelser bunder i psykiske sygdomme.
Mens man ikke kan give folk med funktionelle lidelser behandling eller diagnose, kan man heller ikke give dem førtidspension.
Man har i andre lande prøvet med fysisk træning samtidig med samtaleterapi, og det har haft lovende resultater. Det har fået regeringen til at bevilge 35 mill. kroner.
De syge skal ud at arbejde
Hen over det næste par år vil der blive arbejdet målrettet med at få folk med funktionelle lidelser ud på arbejdsmarkedet. Midlet er bl.a. stresscoaching, psykoterapi, rådgivning af medicinere/psykiatere, og hvad der ellers behøves.
Da man inkluderer borgere med angst, stress og depression, kan man forvente en vis grad af succes. Men en del funktionelle lidelser rummer f.eks. mennesker med kronisk træthedssydrom, hvor de hårdest ramte ikke er i stand til at stå ud af sengen. De bliver nok svære at få ind i et forløb.
Der skal mere forskning til
Det er ikke så længe siden, at fibromyalgi var med i bunken af “funktionelle lidelser”. De fibromyalgi-ramte oplevede at blive betragtet som psykisk syge. Men da WHO inkluderer fibromyalgi som en sygdom, gik man i sundhedssystemet over til at betragte fibromyalgi som en gigt-sygdom.
Læger og forskere bliver dygtigere og finder forklaringer på de sygdomme og syndromer, man i dag betragter som psykiske sygdomme. Der er meget vi ikke ved. Corona er et smukt eksempel på, hvor svært det kan være at forstå et virus’ evne til at give forskellige symptomer alt efter den enkeltes alder og underliggende sygdomme.
Det havde klædt vores samfund, hvis man havde givet penge til forsøgsbehandling og forskning i funktionelle lidelser, hvor målet var at øge livskvaliteten hos de ramte mennesker. Mange med funktionelle lidelser har en ringe livskvalitet. Og hvis man kommer til at få de enkelte deltagere i forsøget til at føle en pres for succes, kan man opnå det modsatte af det ønskede.
En del af de funktionelle lidelser vil med tiden få deres egen diagnose, når forskerne bliver dygtigere til at finde markører for de enkelte sygdomme. Der forskes ihærdigt i proteiner, som kan forklare nogle af de sygdomme, mange lider af.
Og når man når frem til at anerkende årsagerne til de enkelte lidelser, vil man også kunne fremkomme med behandlinger og øget livskvalitet.
Nogle sygdomme anerkendes ikke
Det, som diagnosen funktionelle lidelser viser, er, at sundhedssystemet har indbygget en nedværdigende holdning til visse sygdomme. Begrebet “livsstilssygdom” har ødelagt mange menneskers livskvalitet. Men når så læger selv får en livsstilssygdom, opdager de, at man ikke bare kan ændre livsstil.
Vi vil nok også en dag ændre holdning til folk med funktionelle lidelser, da alle kan rammes af en sygdom, man ikke lige kan forklare med blodprøve eller andre undersøgelser.
Det bliver spændende at se, hvor mange der kommer i arbejde via den indsats, som skal opstartes. Det bliver også spændende at se hvilke grupper, som får glæde af indsatsen. Hvis den øger den enkeltes livskvalitet, bør man fortsætte med indsatsen fremover.