Arktis et højspændingsområde

Fra dialog og aftaler til strategisk kampområde for NATO

Af Hjørdis Nielsen

Det arktiske område har fået stor opmærksomhed inden for de sidste år. Når isen smelter, bliver de arktiske områder lettere tilgængelige, og dermed mere tillokkende ikke mindst for storkapitalens interesser. Ca. 22% af de ikke udnyttede olie og gasresurser findes i Arktis, og der er øgede muligheder for fiskeri og skibsfart, i takt med at isen forsvinder.

Smeltningen af isen gør nordøstpassagen mere lønsom eller billigere for skibsfarten.

Afstanden mellem de europæiske markeder og Japan og Kina forkortes med mange tusind kilometer og 20 døgn.

Arktisk råd eller NATO

Der er 8 stater omkring Arktis: USA/Alaska, Canada, Danmark/Grønland, Norge, Finland, Sverige, Island og Rusland. USAs og NATOs interesse vokser.

Hidtil har man i Arktisk Råd, som består af de nævnte lande som grænser op til havet omkring Nordpolen, gennem dialog kunnet nå frem til aftaler om fiskeri og andre forhold.

Men NATO har nu meddelt, at det anser Nordkalotten for at være et strategisk vigtigt område, som kræver kontinuerlig opmærksomhed og nye strategier og løsninger.

På et NATO topmøde i London i 2011 deltog foruden NATO landene Storbritannien, Island, Danmark, Norge, Estland, Letland og Litauen også Finland og Sverige, som ikke er medlemmer af NATO. Hensigten var at danne en ny organisation et mini-NATO for at modarbejde Ruslands interesser i Arktis.

Norden som NATO friområde

Siden har regeringen i Finland egenhændigt og rigsdagen i Sverige vedtaget at knytte sig så tæt til NATO, som man kan uden at være medlem. En såkaldt værtslandsaftale.

Værtslandsaftalerne indebærer, at NATO kan få ubegrænset tilgang til Sverige og Finland i fred og i krig. Finland og Sverige skal åbne grænserne for NATO-operationer og -øvelser samt hurtige indsatser efter beslutning fra NATO. NATOs generaler har ret til at tage initiativ. Der findes ingen begrænsninger angående etablering af baser til angreb på tredje land. Atomvåben er ikke udelukket, men Finland og Sverige kan sige nej til dette.

I værtslandsaftalerne er der bestemmelse om, at NATOs tropper/soldater ikke kan dømmes efter svenske og finske lovbestemmelser. NATOs soldater kan ikke dømmes for forbrydelser, som begås i de pågældende lande.

Udnævnelsen af Norges tidligere socialdemokratiske statsminister Jens Stoltenberg til generalsekretær for NATO efter Fogh Rasmussen er et tegn på NATOs omklamring af Norge – og en del af den oprustning, der finder sted omkring Arktis.

Dansk Arktis analyse

I juni måned inden NATO-topmødet i Polen præsenterede forsvarsminister Peter Christensen sammen med Grønlands landsstyremedlem for udenrigsanliggender og forsvarsområdet tillige med Færøernes repræsentationschef: Arktisanalysen – en analyse af forsvarsministeriets opgaver i Arktis. Arktisanalysen er en aftale mellem parterne i forsvarsforliget, der blev vedtaget af de borgerlige og socialdemokraterne. Den gælder fra 2013-2017.

Der er i forsvarsaftalen afsat en økonomisk ramme på 120 mio. kr. årligt til finansiering af initiativer som følge af analysen. Der er 11 bilag til rapporten, hvor langt de fleste beskæftiger sig med oprustning og avancerede våbentyper f.eks. satellitbaserede systemer og droner.

Alt dette skal udvikles og ikke mindst afprøves i den sarte natur som Arktis er.

Rapporten er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter fra Grønlands Selvstyre og Færøernes Landsstyre samt flere ministerier, styrelser og forskningsinstitutioner, og den sætter rammerne for Danmarks og Rigsfællesskabets fremtidige rolle i Arktis.

På baggrund af analysen indstiller Regeringen at styrke Danmarks rolle i Arktis på tre overordnede områder: Overvågning, Kommando, Kontrol og Kommunikation.

USA – Danmark hånd i hånd

USA har forbindelse til det nordlige Ishav gennem Alaska, og USA har planer om at sætte missiler op i Alaska rettet mod Rusland i nord og sideløbende har USA forstærket sit samarbejde med Canada om bl.a. krigsøvelser.

USA har været nærværende i nord meget længe, først og fremmest i Grønland.

Allerede under den anden verdenskrig var USA interesseret i at få fodfæste i Grønland. USA har sågar villet forhandle med den danske regering om at købe Grønland. Grønland har faktisk været besat af USA siden 2. verdenskrig. Hvor Sovjetunionen forlod Bornholm efter at have jaget nazisterne ud, blev USA i Grønland, da krigen sluttede.

Det er igennem rigsfællesskabet med Grønland at Danmark har adgang til Arktis, da det er Danmark, der bestemmer udenrigspolitikken.

I Thule på det nordlige Grønland grundlagde USA en militærbase i 1951. USAs og NATOs aktivitet på Grønland har i alle årene været mere eller mindre hemmelig. Rusland har flere gange meddelt, at der ikke i Arktis forekommer problemer, der kræver militær tilstedeværelse. Eventuelle problemer kan løses på basis af internationale aftaler.

Inuitter og samerne

De oprindelige befolkninger hele vejen rundt om Arktis er sat under pres af private kapitalinteresser og øget militarisering.

Inuitterne er den største gruppe af de oprindelige befolkninger, der lever omkring Arktis. Inuitterne bor i Grønland og dele af Alaska. Den samiske befolkning er den næststørste gruppe af de oprindelige folk, der lever i det arktiske område. De lever i det nordligste Norge, Finmarken og i det nordlige Finland, Sverige og i Rusland på Kola-halvøen.

I hvert af disse lande er der et sameråd. Da samerne jo er en befolkning, der rejser med deres dyr på tværs af landegrænserne nord for polarcirklen, ser mange det som en hæmsko for dem, at de ikke er samlet i ét sameråd, men er splittet op i nationale sameråd. De forskellige sameråd er tilknyttet en paraplyorganisation, Nordisk Sameråd. Samerne og de andre oprindelige folk kæmper for at blive anerkendt som kulturer og ikke bare som sproglige mindretal.

I det nordlige Rusland og Sibirien lever der mange ikke-russiske mindretalsfolk. Flertallet af disse folk var indtil kontrarevolutionen i 1990-91 organiseret i fællesbrug omkring deres traditionelle erhverv, som er rensdyrhold, fiskeri og jagt, men som følge af både den statslige og private hensynsløse jagt på olie og naturgas i polarområderne er deres livsgrundlag nu mere eller mindre blevet ødelagt. I sovjettiden nød de udstrakt selvstyre, og deres sprog og kultur blev støttet og var i fremgang.

Norden i fare

Det næste mål for den amerikanske imperialisme er Rusland, og det vil involvere Norden direkte fordi vi lever så tæt på Arktis. Derfor må det ufravigelige krav være at stoppe NATOs og USAs provokationer mod Rusland.

Kommunisternes krav er, at Arktis skal afmilitariseres, og at det er de oprindelige befolkninger, der har retten til naturresurserne.