skip to Main Content

Berlin: I bliver ikke glemt

Over titusinder deltog i den årlige demonstration i Berlin i mindet om mordet på kommunisterne Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht.

I forbindelse med Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht-træffet i Berlin, holdt Patrik Köbele, formand for DKP, Tysklands Kommunistiske Parti, tale, som her bringes i uddrag.

100 års historie

2018 er et særligt år. I 2018 er det 100 år siden, det kommunistiske parti KPD blev grundlagt og 50 år siden, DKP og SDAJ (ungdomsforbundet) blev dannet. Til vores historie hører generobringen af legaliteten gennem grundlæggelsen af SDAJ og ny-konstitueringen af DKP, efter forbuddet mod KPD. Også opbygningen af socialismen i DDR er en del af vores historie.

Vi er stolte over, at kammerater som Kurt Bachmann, Herbert Mies og Erich Honecker hører til historien i DKP. Vi vil heller ikke glemme kammerater som Willi Gerns, Robert Steigerwald og Hans Heinz Holz.

Kontrarevolutionen i de socialistiske europæiske lande var et dybt og beskæmmende nederlag – ikke alene for os, men for freden, for befrielsen fra det neokoloniale åg og for det sociale fremskridt. Et tungt nederlag – også det hører til vores historie.

Med til vores historie hører også, at vi har vovet efter disse nederlag at stå fast på, at et kommunistisk parti er nødvendigt i dette højtudviklede kapitalistiske land. Og kære kammerater, det viser vi også i dag. I vores aktuelle program var og er vi de eneste, der ikke bliver stående ved den nødvendige moralske appel: ”Refugee welcome”, men viser en vej til, hvordan det racistiske, nationalistiske parti AFD’s sociale demagogi kan gennemhulles, idet vi viser en vej gennem fælles kamp for mennesker, der forståeligt nok har mistet perspektivet.

Læren af kampene

Stil skarpt på ophavsmændene til krige, flugt og fattigdom – det er dem, der må betale for de fordringer, som den skærpede konkurrence stiller de udbyttede overfor. Stil skarpt på monopolerne, de rige og rustningsindustrien. Der er et bedre liv at hente, men kun gennem kamp. Ja, det er forsvarskamp. Ja det er reformkamp.

Men hvor skal arbejder-klassen, intelligensen, mellemlagene, bønderne og de små selvstændige ellers lære, at deres interesser har en fælles modstander og således er overensstemmende, hvis ikke i forsvars- og reform-kampene?

Hvor skal de lære, at disse kampe må være forbundet med kampen for grundlæggende forandring af de samfundsmæssige ejendoms- og magtforhold, hvis det ikke er i forsvars- og reformkampene?

KPD startede sin eksistens for 100 år siden med sætningen: ”Vi er igen med Marx under hans banner”.

DKP kan sige om sig selv: Vi forbliver hos Marx, Engels og Lenin under deres bannere!

-hn

Back To Top