Biblioteker skal ikke kun være boglagre

Af John Poulsen

Efter at der i en årrække har været en stabilitet i antallet af biblioteksfilialer, viser de nyeste tal, at der pludselig i 2015 er forsvundet 35, svarende til 10% af alle filialer. Nedgangen er jævnt fordelt over hele landet, og årsagen er, at der hele tiden skal spares store beløb på biblioteksbudgetterne.

Samtidigt er der sket en indskrænkning i det antal timer, bibliotekerne har åbent, hvor der er personale tilstede. I perioden fra 2010 til 2015 er der sket et fald på ca. 1600 timer (19%), og alene i 2015 er faldet 11%. Det vejer tungt i statistikken, at Københavns biblioteksvæsen har fået antallet af betjeningstimer skåret med 37% i 2015, hvilket er det dobbelte af landsgennemsnittet. Det kunne jo tænkes at være årsagen til, at en landsdækkende undersøgelse har vist, at lånerne i København er de mindst tilfredse i hele landet.

Uden bemanding

Antallet af bogbusser, som skulle sikre, at der kommer bøger ud til alle afkroge i landet, er også skrumpet ind fra 33 i 2010 til 21 i 2015. I Ålborg har man besluttet, at der på en række ruter ikke længere skal være en bibliotekar med, så man skal betjene sig selv. Det næste bliver vel, at man køber en robotstyret bogbus, så man også sparer chaufføren.

Desværre er der ikke noget, der tyder på, at det er slut med planer om beskæringer. I efteråret foreslog Erhvervs- og kulturudvalget i Svendborg Kommune at fjerne bemandingen på seks mindre biblioteker, men efter store protester blev planen opgivet. Hvert af de berørte biblioteker havde kun betjening fire timer to gange om ugen.

De foreslåede beskæringer var småting i forhold til, hvad de blev udsat for 2011, hvor tre af dem blev beskåret med 13-15 betjente timer om ugen. Et af bibliotekerne var det i Gudme, der blev moderniseret i 2007 efter at to filialer var nedlagt.

Som et kuriosum kan det nævnes, at biblioteket på Thurø, som fik nye lokaler i april 2016, efter at det var blevet slået sammen med skolebiblioteket, dengang skrev på sin hjemmeside, at der ville blive flere dygtige, hjælpende hænder på biblioteket, for et halvt år efter at opleve forslaget om at fjerne betjeningen.

Ingen hjælp til PC løse

Når vi nævner dette eksempel skyldes det, at det er typisk for udviklingen, det hele foregår efter bedste salamimetode. Først skærer man antallet af betjente timer ned pr. dag, derefter skærer man en af dagene væk, og til sidst er der ingen betjening tilbage. Man må give den bibliotekar i Svendborg ret, der udtalte, at” jeg synes, at selvbetjening uden personale gør bibliotekerne til et boglager, og et bibliotek er så meget mere end det”.

Dertil kommer et andet problem, nemlig at i forbindelse med, at kontakten med det offentlige bliver mere og mere digitaliseret, opfordrer man borgere, der ikke har en PC, og det er især ældre, til at henvende sig på bibliotekerne for at få hjælp. Men hvordan skal det kunne lade sig gøre, når der ikke er noget personale på en filial, eller denne ligefrem er nedlagt, og der bliver længere og længere til nærmeste bibliotek?