Boligselskabernes Landsforening:

Vi afbøder konsekvenser af kontanthjælpsloftet

Det er i høj grad lykkedes at afbøde konsekvenserne af kontanthjælpsloftet, vurderer direktør Bent Madsen fra Danmarks almene boligselskaber (BL) ifølge Ritzaus bureau.

De almene boligselskaber råbte ”vagt i gevær”, da regeringen i 2015 præsenterede det såkaldte moderne kontanthjælpsloft, fordi forslaget med stor sandsynlighed ville føre til en voldsom stigning i antallet af udsættelser, der især ville ramme enlige kontanthjælpsmodtagere med børn.

Kontanthjælpsloftet sætter en grænse for, hvor meget man kan modtage i offentlige ydelser. Hvis de samlede ydelser overstiger loftet, bliver der skåret i boligstøtte og såkaldt særlig støtte.

Fælles om at hjælpe

Nu, hvor ”loftet” har virket i praksis i et halvt år, kan boligselskaberne notere, at antallet af udsættelser ikke er steget og ”det er rigtig, rigtig glædeligt”, siger Bent Madsen, der dog samtidig konstaterer, at nogle boligorganisationer har udsendt op til 19 pct. flere rykkere, mens andre har sendt færre.

Bent Madsen mener, at den store opmærksomhed, der var, da kontanthjælpsloftet blev indført, er en del af forklaringen. Allerede på et tidligt tidspunkt begyndte boligorganisationerne at se på, om det var muligt at lave flyttekæder, så der var nogle, der kunne få en billigere bolig; og så er der sat ekstra turbo på den økonomiske rådgivning, siger Bent Madsen.

Hertil kommer, at mange kommuner også fik øjnene op for faren for mange udsættelser. Kommunerne har også intensiveret økonomisk rådgivning, ligesom nogle kommuner har været mere åbne for at give individuel midlertidig støtte til borgere, der venter på at få en billigere bolig.

Ingen vished endnu

Men ingen kan endnu være sikker på, hvordan tallene ender. En opsigelse er en langstrakt affære.

Betaler man ikke sin husleje, får man først en rykker og typisk et tilbud om en gennemgang af ens økonomi.

Derefter følger en anden rykker – og først derefter kommer udsættelse på tale, og her kan udsættelsestruede lejere stå med lånte penge i hånden og afværge udsættelsen.

Erfaringen er, at det første familierne gør, er at skære ned hvor de kan og tage lån hos familie, venner og bekendte. Og så lige pludselig kan kæden knække.

Hvordan ”rigets tilstand” helt konkret er på udsættelsesområdet vides først når Domstolsstyrelsens årlige statistik for udsættelser foreligger.

–alni