Borgerlig modstand mod forhøjet fradrag

Et muligt forslag fra regeringen om at forhøje fradraget for fagforeningskontingent, har for alvor skabt røre i andedammen i den borgerlige lejr. Man har tilsyneladende valgt, at det skulle være den konservative beskæftigelsesordfører Niels Flemming Hansen, som selv i mange år har været arbejdsgiver, der skulle være bannerfører for modstanden mod forslaget, naturligvis sammen med halehænget fra Liberal Alliance og Nye Borgerlige.

Tilbageblik

Et lille historisk tilbageblik fortæller, at VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti i 2011 indførte, at lønmodtagere højst kunne trække 3.000 kr. fra i skat. Det fik så et løft, da SR-regeringen i 2015 satte beløbet op til 6.000 kr., som det er i dag.

Alarmklokkerne gik i gang

Men så brød helvede løs, da regeringen i sidste måned barslede med et nyt forslag om at forhøje fradraget med yderligere 1.000 kr. pr år. Det satte med det samme alarmklokkerne i gang hos de borgerlige partier, der udråbte forslaget til at være det rene kammerateri over for fagbevægelsen.

Ikke et ord om Dansk Industri og Dansk Erhverv

Sjovt nok er der ikke nogen af de politikere, der har haft travlt med at advare mod en forhøjelse af fradraget for lønmodtagernes kontingent til fagforeningen, der har nævnt et ord om, at medlemmer af Dansk Industri og Dansk Erhverv kan trække den fulde kontingentudgift fra i skat; selvom der er tale om millioner af kroner.

Flere af de store virksomheder betaler medlemskontingent på over 6 millioner kr. årligt, da det er firmaets indtjening og antal ansatte, der fastsætter beløbet på kontingentet. Det kan man læse og se alt om i en tabel på Dansk Industris egen hjemmeside.

Peter Just