skip to Main Content

Brødrene Lehmans storhed og fald

Af Margit Andersen

Når et teaterstykke er godt – velspillet, velskrevet og vedkommende – så sker der noget magisk. Tilskuerne bliver som børn igen og leger med, selv om de udmærket ved, at det er et spil og ikke virkelighed, det der foregår på scenen. 

Sådan er det også med ”Lehman Brothers”. På trods af at scenen er ganske bar bortset fra tre store, hvide klodser, som skuespillerne bakser rundt med og et bagtæppe, der fungerer som en tavle, hvorpå der kan skrives vigtige ting og til at projektere baggrundsbilleder op
på. 

Dertil kommer at de mange personer, der optræder i krøniken om slægten, spilles af kun tre skuespillere, uanset personernes køn og alder. Illusionen -skabes ved enkle midler som en koket drejning af kroppen, lidt sammenfald i ryggen og stemmen i et andet toneleje, samt et radioteateragtigt lydtæppe og en livlig musik, der veksler mellem jødiske klange og jazz i takt med tidens gang.

Stykket varer tre timer inklusiv to pauser, men da det strækker sig over 150 år, fra 1844 til 2008, så må der alligevel være fart over feltet. Undertiden så meget at det kan knibe med at holde styr på, hvor vi befinder os i ane-tavlen. Stefano Masinis stykke fra 2013 varede oprindeligt fem timer, men det er senere blev skåret ned til de tre. Måske kunne det have tålt lidt mere beskæring inden for samme tid, så tempoet var blevet roligere, men på den anden side så er fart og tempo jo en del af kapitalismens væsen.

Historien begynder med, at tre unge jøder udvandrer fra Tyskland til USA og i Alabama begynder beskedent med at sælge bomuldsstof. Lidt efter lidt udvikler gesjæften sig til at omfatte opkøb af råbomuld, salg af værktøj, såsæd, kaffe og våben for at gå videre til at oprette en bank, investere i jernbaner og bygningen af Panama-kanalen og ende i ren spekulation. 

De gamle jødiske dyder fordufter, og familien bliver amerikanere. Pengene fosser ind, og dynastiet kommer helskindet igennem borgerkrigen, de to verdenskrige og børskrakket i 1929, men i 2008 går det galt. De økonomiske spekulationer er kommet helt ud af takt med virkeligheden, og da boblen brister på verdensplan, er det slut med dynastiet Lehmans virksomhed. 26.000 ansatte blev arbejdsløse, og tabet var på 700 mia. dollars. 

Det lykkes at fortælle dette stykke økonomisk historie, så det både sætter kapitalismens væsen i relief og er yderst underholdende. Dette ikke mindst fordi de tre herrer, Henrik Lykkegaard, Johannes Lilleøre og Anders Budde Christensen spiller eminent godt og veloplagt.

Lehman Brothers. Instruktion Peter Langdal. Teater Republique fra 16. november til 19. december

Back To Top