skip to Main Content

Brugerbetaling

Økonomi

af Bo Møller

En sådan overskrift kan nok skabe en del forvirring blandt bladets læsere, men det er nu i dette tilfælde ikke forfatterens dømmekraft eller korrekturlæserens, der er skyldige. Sagen er jo, at regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om at indføre fuld brugerbetaling for tolkebistand i forbindelse med læge- og hospitalsbesøg. Reglen gælder kun indvandrere, der har været en tid i Danmark, idet det forudsættes, at har man været her længere tid, så har man også lært dansk – herunder den nogen gange noget komplicerede dialekt: lægelatin.

Hvad er problemet?

Der er desværre rigtig mange, bl.a. følgende:

  • En del vil helt undlade at komme til lægen, da de alligevel ikke forstår hvad der bliver sagt, og fordi de i øvrigt ikke har en privatøkonomi, der giver plads til at betale tolken.
  • Nogle syge forældre vil vælge medtage den store dreng eller pige der måske er bedre til dansk, men som det kan være meget pinligt for. For eksempel for en stor dreng at skulle oversætte en samtale med lægen om moderens kvindesygdomme eller alvorlige sygdomme i øvrigt.

Men hvorfor lærer indvandrerne så ikke sproget?

Forligspartierne argumenterer for, at der ikke er noget problem. Har man boet i Danmark i mindst 3 år, så har der været god tid til at lære sproget. Hertil kan man bl.a. anføre følgende:

  • Heldigvis er der efterhånden en del indvandrere og flygtninge, der er kommet i job, men som derfor ikke har meget tid til overs til at deltage i danskkurser.
  • En del indvandrere og flygtninge kommer fra lande, hvor det ikke er almideligt at tage en uddannelse – og sådanne traditioner afskaffes ikke bare i en ruf.
  • Mange af flygtningene lider af traumatiske sygdomme efter at have oplevet forfærdelige ting i hjemlandet eller under en livsfarlig flugt. Det kan være en uoverstigelig stopklods for muligheden for at lære dansk eller nye sprog overhovedet.

Straffemotivet er afgørende

Når regeringen og DF fremsætter deres forslag (der desværre har et flertal bag sig), så er formålet som så ofte før at sprede skræk og mindreværd blandt indvandrere og flygtninge og at gøre sit til, at de skal føle sig uvelkomne.

Fuld brugerbetaling på børnepasnings- og uddannelsesområdet vil følge efter, lover DF, og de skal jo nok få ret, hvis befolkningen og fagbevægelsen ikke sammen mobiliserer i kampen for en ny og human politik.

Brugerbetaling breder sig på folkeskolerne

Det må ikke koste penge at modtage undervisning i folkeskolen – det siger loven. Alligevel oplever flere og flere forældre, at de må finde pengepungen frem, hvis deres barn skal være en del af klassens sociale liv, eller der er brug for at bidrage med nyt materiale til undervisningen. Det viser en undersøgelse, som fagbladet Folkeskolen har foretaget.

Tre ud af fire lærere svarer i spørgeundersøgelsen, at der er en eller flere former for forældrebetaling på deres skole, iværksat af skole eller forældre. Og tendensen breder sig. Hver tredje af disse lærere oplever, at brugerbetalingen er taget til inden for de seneste to til fem år. Undersøgelsen bygger på svar fra 515 ud af 1.174 lærere.

Folkeskolens undersøgelse viser også, at den skjulte brugerbetaling har konsekvenser for børnene. Hver fjerde lærer på skoler med forældrebetaling har oplevet, at en elev er gået glip af ture og arrangementer, fordi forældrene enten ikke var i stand til at betale eller ikke ønskede at betale.

Back To Top