Bunden er nået

De arbejdsløse, A-kasserne og samfundet kan ikke længere tåle de økonomiske tæsk

En ny analyse fra AK-Samvirke viser, at dagpengene er blevet udhulet voldsomt de sidste ti år. Lavere satsregulering af dagpengene kombineret med øgede beskæftigelsesfradrag har alt i alt betydet, at et års dagpenge i dag er skåret ned til kun godt ti måneders dagpenge. Der er simpelt hen blevet næsten to måneders mindre dagpenge om året til den arbejdsløse sammenlignet med 2006, viser beregningen. Dertil kommer at dagpengenes dækningsgrad falder.

80.000 er faldet ud

Godt og vel to millioner danske lønmodtagere eller cirka 70 procent af arbejdsstyrken er i dag medlem af en A-kasse. AK-Samvirke har ligeledes lavet en analyse af de mange nye opgaver, som staten har pålagt A-kasserne siden 2006 samt de forringelser, der gør det mindre attraktivt at forsikre sig mod arbejdsløshed.

Udover at notatet påviser, at dagpengene på grund af lavere satsregulering og højere jobfradrag er faldet i værdi fra 12 måneder til godt ti måneder, er der ifølge AK-Samvirke også andre markante forringelser:

  • Dagpengeperioden er blevet kortere, og genoptjeningskravet for ny dagpengeret er fordoblet. Over 80.000 personer har mistet dagpengeretten som følge af dagpengereformen fra 2010.
  • I år mister cirka 13.000 ledige deres ret til dagpenge som følge af den seneste dagpengereform.
  • Pensions- og efterlønsalderen er forhøjet.
  • Efterlønsordningen er kraftigt forringet og afskaffes reelt i fremtiden.
  • Det er blevet dyrere at være forsikret, fordi skattereformer har reduceret værdien af skattefradraget fra gennemsnitligt 33,6 procent til 25,6 procent. Det svarer til en forhøjelse af såvel A-kassekontingent som fagforeningskontingentet på 12 procent.

Flere opgaver til A-kasserne

Dertil kommer, at A-kasserne som følge af beskæftigelses- og dagpengereformerne de sidste ti år er blevet pålagt et utal af nye opgaver, administrative krav og store udgifter til IT. Da statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede regeringens 2025-plan, indeholdt den bl.a. et forslag om, at A-kasserne skal effektivisere med cirka 2 procent om året over de næste fire år. Men hvordan kan A-kasserne implementere en beskæftigelsesreform og en dagpengereform, der blandt andet betyder 100.000 nye samtaler med ledige, samtidig med at man skal nedbringe de administrative udgifter og indføre ny IT, spørger AK-Samvirke.

Sikkerhed bliver vigtigere

En ting er krav om effektiviseringer i a-kasserne, men noget andet er den stadig ringere værdi af dagpengene og kravene til ledige om at blive kostet rundt i en digital jobbørs, som fremmedgør mange af dem. De brutale forringelser af dagpengene gennem de sidste ti år, både af dagpengenes længde og kompensationsgraden, nedsættelse af dimittendsats og forslag om karensdage er et alvorligt angreb på den danske model og en udfordring for fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Man er gradvist ved at nedbryde værdien af et a-kassemedlem-skab, konsta-terer Torben Poulsen, formand for AK-Samvirke.

Arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet, professor Bent Greve, vurderer, at A-kasserne har god grund til bekymring. -Det vil blive mindre interessant at være medlem af en A-kasse i takt med, at dækningsgraden bliver mindre og mindre. I det lys vil det være logisk, at der kommer ønsker fra lønmodtagerne om større tryghed i form af længere opsigelsesvarsler. Så har man nemlig bedre tid til at finde et nyt job, fordi man ikke helt kan regne med, at man kan betale sine faste udgifter på lave dagpenge, siger han til ugebrevet A4, og pointerer, at den danske flexicurity model hviler på både en høj organisationsgrad og en høj dækningsgrad af dagpengene.

bc