Danmark – et land i deroute

Det er ikke et samfund værdigt, at mennesker bliver nødt til at tigge

Af Lilli Rodeck

Engang kunne vi prale af at være i top 10 over verdens rigeste lande, men sådan er det bestemt ikke mere. Vi er kuret ned på en 11. plads i 2015, og tallene for 2016 vil nok vise yderligere fald i forhold til verdens andre rige nationer. Man kan spekulere lidt over grunden, men faldet falder sammen med dels en uvilje mod at investere i flere arbejdspladser og dels en forringelse af overførselsindkomsterne.

Ubegavet liberalistisk tankegang

Det er grundlæggende for den liberalistiske tankegang, at mennesker uden bolig, job eller som er syge, er selvforskyldte. De kan jo bare tage et job. Det er den ideologiske tankegang bag kontanthjælpsloftet, 225 timers reglen, reformen af sygedagpengene, forringelse af flexjob og udhuling af pensioner. Troen på, at fattigdom er yderst effektiv til at få folk i arbejde, har gennem historien vist sig at være meget forkert. Jo fattigere et menneske er, des sværere er det at få et arbejde.

Bestilte resultater

Regeringen har fået lavet undersøgelser, som skal vise, at forringelserne ikke går ud over børn. Men hvorfor må mange børnehaver låne flyverdragter til børn af forældre på kontanthjælp? Og hvorfor må Dansk Folkehjælp, Ungdommens Røde Kors og andre hjælpeorganisationer, som giver udsatte børn en sommerferie på landet, melde, at de må sige nej til flere end ja?

Forkert hjælp

De liberale er ofte folk, som går i kamp for de kristne principper. Men deres adfærd er alt andet end næstekærlig. Hvor kristne ofte i prædikener taler om at hjælpe sin næste, forstår de liberale det som, at de skal hjælpe dem, som har samme levestandard som dem selv.

Hvis de liberale var virkeligt intelligente, ville de sikre bedre økonomi hos de fattigste, så der kan komme gang i hjulene. Men da de liberale jo ikke sætter sig ind i de økonomiske principper, som behersker markedet, kan man ikke forvente, at de ændrer adfærd. Den kapitalistiske økonomi er simpelt beskrevet ved prisen på materiale + lønudgifter + profit = pris. Da virksomhederne dels tager højst mulig profit og producerer mere, end der er behov for, vil økonomien være usikker.

Købekraften forringes

Privatisering inden for socialområdet har medført lidelser for brugerne, og udgifterne til sygehuse og hjemmesygeplejersker er steget, samtidig med at skatteindtægterne er faldet.

Mere og mere er det blevet privates opgave at lappe hullerne i vores socialsystem. Og det medfører jo en lavere BNP. Man fjerner købekraften hos ca. 800.000 mennesker, som er folkepensionister, førtidspensionister, arbejdsløse, sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og flexjobbere. Det er voldsomt mange, som så mangler de mest fornødne ting. Og sikrede man en rimelig levestandard for disse mennesker, ville virksomheder blive tvungne til at skabe flere arbejdspladser.

Straffeland

Politikere tale ofte om parallelsamfund. Men ved at udhule det sociale system er de selv med til at skabe sådan et samfund. Mange af Danmarks mest udsatte har kun hinanden at tale med.

For at klare dagen og vejen er mange nødt til at tigge eller samle flasker. Men det har man fundet en løsning på. 10 dages fængsel, hvis man tages i at tigge. Så tiggeri kan give tag over hovedet, 3 måltider om dagen, rent tøj og medicinsk behandling.

Det er ikke et velfærdssamfund værdigt, at mennesker bliver nødt til at tigge. Og det er slet ikke værdigt at lave klapjagt på yderst fattige mennesker. Løsningen er at gennemtvinge sociale foranstaltninger, som reelt hjælper disse mennesker. Og for de mennesker, som kommer her til landet, bør hjemlandene tvinges til at sikre gode leveforhold og fri uddannelse, så de ikke er nødt til at fornedre sig hver dag for at sikre et udkomme for familien hjemme.