Danmarks rolle i Irak
Af Rikke Carlsson
Konflikten mellem USA, Iran og Irak er eskaleret dag for dag, siden den iranske militærleder Qassem Soleimani blev dræbt i et amerikansk luftangreb sidste år.
Angrebet på iraneren foregik i Iraks hovedstad Bagdad. Koalitionen ”til støtte for Iraks bekæmpelse af ISIL” har for tiden indstillet træningsaktiviteterne på grund af den sikkerhedssituation, der opstod i Irak. Nogle af de danske soldater opholder sig i Kuwait. Det drejer sig om de soldater, der afventer genoptagelse af træningsaktiviteterne af Iraks militær.
De blev flyttet til Kuwait efter det iranske angreb med ballistiske missiler på Al Asad-luftbasen i Irak. Angrebet var Irans modsvar på Soleimanis drab. Soldater med operative opgaver forblev på basen.
Regeringen har sammen med NATO vurderet, at tiden er inde, og at Danmark øger de hold, der rutinemæssigt vil blive skiftet ud.
Hvem skal styre Irak
”Det vigtigste for mig er soldaternes sikkerhed. Samtidig skal vi stå klar til at videreføre støtten til Irak og indsatsen mod terrororganisationen ISIL, så den ikke igen får fodfæste i Irak. Indtil træningen forhåbentligt snart genoptages, forbliver den del af det nye hold uden operative opgaver i Danmark. Soldaterne vil være klar til med kort varsel at tage til Irak”, sagde forsvarsminister Trine Bramsen tidligere på året.
I februar i år deltog Trine Bramsen i et NATO-møde i Tyskland og slog ud med armene og tilbød NATO at overtage ledelsen fra Canada af NATO’s træningsmission, som er at rådgive det irakiske forsvarsministerium, kontoret for den nationale sikkerhedsrådgiver samt irakiske militære skoler og uddannelsesinstitutioner.
”At NATO har takket ja til vores tilbud om at lede træningsmissionen i Irak sætter en streg under, hvor aktivt og anerkendt det danske forsvar er. NATO værdsætter den viden og erfaring, som det danske forsvar har. Og igen viser Danmark, at vi tager del i kampen mod terror. Også der hvor det er svært”, sagde Trine Bramsen til DR nyhederne.
Danmark skal lede missionen fra udgangen af 2020 og frem til midten af 2022.
Kæmpe demonstrationer
Lige op til drabet på Qassem Soleimani var der millioner på gaden i Bagdad, der demonstrerede for demokrati, arbejde og fjernelse af al udenlandsk indblanding fra både Iran og de vestlige lande/NATO.
Det blev belejligt for alle parter i konflikten, at konflikten eskalerede, og derefter Covid-19, så det sociale oprør kunne stoppes. Men at reflektere over irakernes ønske om selvbestemmelse ændrer ikke Danmarks indstilling. Trine Bramsen udtalte følgende på NATO mødet:
”Det er positivt, at der i koalitionens inderkreds er opbakning til at -videreføre indsatsen og til, at NATO skal spille en større rolle. Jeg bekræftede på mødet, at Danmark er klar til overtage ledelsen af NATO’s træningsmission i Irak senere i år, og at Danmark støtter op om en større rolle til NATO. Der skal selvfølgelig være en tæt koordination mellem NATO og koalitionen mod ISIL. De to indsatser komplementerer hinanden”.
Fakta
Her sidst i maj vil folketinget formentlig godkende missionerne.
Udover at varetage ledelsen vil Danmark bidrage med en stab samt et sikrings- og eskorte-bidrag. Dertil kommer et helikopterbidrag på op til tre helikoptere fra maj 2021 og et år frem. I alt sendes omkring 210 danske soldater til Irak for at lede og støtte missionen, der er fokuseret omkring Bagdad-området.
Både NATO’s og koalitionens træningsaktiviteter i Irak har været sat på pause siden starten af januar.
NMI blev oprettet i 2018 som et supplement til koalitionens træningsindsats.
Opgaven for NATO-missionen er at ”rådgive” det irakiske forsvarsministerium, kontoret for den nationale sikkerhedsrådgiver og irakiske militære skoler.