Skip to content

Dansk-Cubansk Forening: Donald Trump er en alvorlig trussel mod Cuba

Forhåbningerne om, at USA’s blokade mod Cuba kan blive ophævet og forholdet mellem de to lande blive normaliseret, falmer med Donald Trump som USA’s præsident.

Både den kommende præsident og vicepræsident har udtalt sig aggressivt over for Cuba under valgkampen ”Når Donald Trump er præsident i USA, vil vi tilbagerulle alle Obamas præsidentielle dekreter vedrørende Cuba”, sagde den kommende vicepræsident Mike Pence ved et valgmøde i Miami den 14. oktober. “Vi vil støtte en fortsat blokade indtil politiske og religiøse friheder er en realitet for alle Cubas folk”, sagde Mike Pence videre.

Tidligere har Trump erklæret, at ”alle de indrømmelser, som Barack Obama har givet til Castro-regimet skete med ‘executive orders’ (dekreter), hvilket betyder, at den næste præsident kan trække dem tilbage – og det er lige, hvad jeg vil gøre.” Der er ikke et kongresflertal, som kan og vil stoppe Donald Trump. Med republikansk flertal i begge kongressens kamre vil holdet af højreekstreme exilcubanske kongresmedlemmer få lettere spil, end de længe har haft. Det tegner dystert for Cuba.

Der er brug for at presse på, for at få præsident Obama til at gå så langt hans beføjelser rækker i retning af at ophæve og lempe administrationen af blokaden – her i de sidste måneder af hans embedsperiode. Men mest af alt er der brug for, at politikere og græsrødder i hele verden og i Danmark aktivt rejser kravet om ophævelse af blokaden og respekt for Cubas ret til selvbestemmelse.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk