Danske soldater skal øve krig i en krigszone
Sidst i maj skal folketinget behandle dansk deltagelse i operation EMASOH i Hormuzstrædet og NMI i Irak. Begge forslag behandles lige nu i Forsvarspolitisk Udvalg og Udenrigspolitisk Nævn. Folketinget skal i den nærmeste fremtid behandle forslag om dansk bidrag til operationerne.
Begge militære missioner indgår i en slags samordnet dansk interessevaretagelse i området.
EMASOH, en forkortelse af ”European Maritime Awareness in the Strait Of Hormuz”, er en europæisk ledet operation og NMI er en NATO mission i Irak. Danmark skal bidrage med fregatten Ivar Hvitfeldt og en Seahawk helikopter, samt 190 soldater.
Selve området er præget af nationale, regionale og storpolitiske konflikter. Den aktuelt væsentligste er den langvarige og dybe konflikt mellem USAs og Irans interesser i Irak. Det så vi, både da USA trak sig fra atomaftalen i 2015, men også da den iranske general Qassem Soleimani blev dræbt på irakisk jord sidste år.
Sympatisk dialog
Det hedder sig fra beskrivelserne af begge missioner, at der ”følges op med et sympatisk diplomatisk spor bestående af tillidsskabende foranstaltninger og bred dialog om maritim sikkerhed…” Det fremgår også af forslaget, at de 190 danske soldater på fregat og i helikopter kan sættes ind i militært selvforsvar både af den Europæisk ledede operations øvrige enheder og den USA ledede Maritime Security Construct (IMSC), ”…skulle disse blive udsat for angreb fra Iran eller militant islamistisk terror” – altså hvis konflikten trappes op af andre parter.
Skønt Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer risikoen for iransk eller for islamistisk terrorangreb på de danske enheder som lav er den tilstede, bl.a. fordi de danske enheder arbejder sammen med IMSC.
Krig eller fred
Udsendelsen af de ca. 285 danske soldater er tænkt som en militær trænings-mission, der i samarbejde med EU’s civile rådgivning (EUAM Irak) skal bistå den irakiske regering med en samordnet indsats med henblik på at skabe stabilitet og sikkerhed i landet.
Det fremgår dog af bemærkninger til forslaget, at den irakiske regerings magtmonopol er ikke-eksisterende, og at NATO-koalitionen skal spille en central og udvidet rolle i transitionsprocessen for at opnå dette, og at de danske soldater er underlagt NATOs operative kontrol og direktiver for magtanvendelse.
Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste er der stor risiko for, at de danske soldater vil blive angrebet af ISIL, pro-iranske militser eller kriminelle bander, og at selve tilstedeværelsen af dem vil føre til omfattende folkelige protester og voldsomme uroligheder i landet. Fremmede landes militære tropper opfattes af mange irakere som besættelsestropper, som det er legitimt at bekæmpe. Et forhold, der bliver åbenlyst, når et parlamentarisk flertal beder den irakiske regering trække sin anmodning om udenlandsk støtte tilbage, hvad den endnu ikke har gjort. Det fremgår altså af begge forslag, at begge de danske bidrag vil kunne “indgå i indsatser, hvor der kan blive tale om anvendelse af militære magtmidler”. Hvori består øvelsen så?
Fredsministeriet, der består af forskellige fredsorganisationer i Danmark, har sendt en indsigelse til både Forsvarspolitisk Udvalg og Udenrigspolitisk Nævn, hvor de i stedet opfordrer til en virkelig ambitiøs fredsaktivistisk indsats baseret på selvstændig analyse af og diplomatisk løsning på konflikterne i området i samarbejde med FN. Danmark skal forsøge at få EU og atomaftalens øvrige lande til både at holde fast i aftalen og udtænke økonomiske mekanismer, der kan modvirke USA’s skadelige sanktioner mod Iran og landene selv.