Danskere i Auschwitz

Af Bodil Enoch

I forbindelse med Auschwitzdagen slog det mig, at der aldrig har været en Auschwitzforening for danske kz-fanger. Det førte til, at jeg prøvede at finde ud af, om det nogen steder var registreret, at der havde været danske fanger.

Der var ingen henvisninger til eller beretninger om dette, bortset fra en polsk jødinde som var blevet dansk gift og boede i Fredericia.

Giftfabrikken

Til gengæld dukkede en anden historie op, om 150 danskere, som havde arbejdet på I.G. Farbens fabrik i Monowitz, 6–8 km fra Auschwitz. En fabrik, der fremstillede brændstof til fly, kunstigt gummi til den italienske hær, som i øvrigt havde bedt I.G. Farben om at etablere fabrikken. Derudover fremstillede man den giftgas, som blev brugt i gaskamrene i mange dødslejre.

I midten af krigen syntes tyskerne, det var for svært at få arbejdskraften fra Auschwitz til at arbejde effektivt nok i Monowitz, da de fleste af arbejderne, fortrinsvis jøder, var for svage til at tage turen fra lejren til fabrikken til fods. De overlevede ikke turen på arbejde. Man byggede så en udelejr i Monowitz, så produktionen ikke led skade.

Danske tvangsarbejdere

De danskere, der har arbejdet på denne fabrik, var tvangsarbejdere, udsendt af de socialdemokratiske fagforeninger. Det var enten at tage af sted eller se kone og børn sulte og miste tag over hovedet. Der var ingen hjælp, hvis man som arbejdsløs sagde nej til et sådant ”jobtilbud”.

De har ikke vidst, hvad de kom ned til, men der er nok ikke nogen tvivl om, at de har set, hvad der foregik, og det har med garanti givet dybe ar og alvorlige traumer. Det er derfor heller ikke unaturligt, at der ikke findes en eneste beretning om, hvad disse danskere har oplevet i Auschwitz.

Da tyskerne i januar 1945 ryddede lejren for alle, der kunne gå på egne ben og efterlod 9000 alvorligt syge og døende, var der stadig 14–15 danskere på fabrikken, som måtte flygte over hals og hoved, og som kom hjem ad mange besværlige omveje.

I Berlingske Kultur den 10. december 2015 kan man læse mere om denne historie og om det danske firma, som med Handelsministeriets velsignelse sendte danskerne til Polen.