Skip to content

»De fem« cubanere fortæller

Af Inge Høgh

Lykkeligt hjemme i Cuba fortæller anti-terrorristerne Gerado Hernandéz, Ramon Labañino, Antonio Guerrero, Fernando González og Rene González, kendt som ”de fem”, om deres møde med andre fanger i det brutale retssystem i USA.

Dansk-Cubansk Forening har netop oversat og udgivet denne bog med deres beretninger, der er fremkommet ved interviews med Mary-Alice Walker og ved møder rundt om i Cuba. Bogen er udgivet på forlaget Pathfinder.

Politiske fanger i USA

Jeg var ikke kommet langt ind i bogen, før mine tanker faldt på Sacco og Vanzetti*, de to fagforeningsforkæmpere og krigsmodstandere, der blev dømt for mord, de ikke havde begået. De blev henrettet i den elektriske stol i 1927. Og i bogen støder man på andre uretfærdigt fængslede i USA, nogle som Malmcon X, Troy Davis, Mumia Abu-Jamal, Carlos Alberto Torres og Oscar Lopez Rivera.

Kan der sammenlignes med sagen om ”de fem”? Ja så absolut, for det brutale retssystem er ikke ændret, det viser stadig sit grimme ansigt, når mennesker fra arbejderklassen, sorte og latinoer bliver udsat for det system, der er skabt til at knække mennesker og forsvare kapitalismen.

Beretningerne om hvordan retssager foregår, og hvordan man bliver presset til at tilstå den forbrydelse, man er anklaget for, og hvordan det er muligt at bevare menneskelig værdighed på trods af nedværdigelse og isolation, fortælles der åbenhjertigt om.

Med gensidig respekt og solidaritet møder ”de fem” andre fanger, der udviser stor beundring for dem. Selv de eksil-cubanere, de møder i fængslerne, erkender, at disse fem er helte.

Og helte det er de! Fem soldater – loyale mod Martis, Ches, Fidels og Rauls ideer. De har modtaget medaljen ”Republikken Cubas helte”. ”De modtog deres udmærkelser, fordi de ikke søgte dem”.

”De fem antiterroristiske helte tilføjede aldrig De Forenende Stater nogen som helst skade. De arbejdede for at forudse og forhindre terrorhandlinger imod vort folk, organiseret af de efterretningsorganer i USA, som verden kender så godt”.

(Fidel Castro)

Lige til slut repeterer jeg de straffe, ”de fem” blev idømt:

  • Gerado Hernandez: to gange livstid + 15 år
  • Ramon Labañino: Livstid + 18 år
  • Antonio Guerrero: Livstid + 10 år
  • Fernando Gonzalez: 19 år
  • Rene Gonzalez: 15 år

Rene og Fernando sad deres straffe ud, og 17. december 2014 blev de tre andre løsladt og vendte hjem til Cuba. Det skete efter hemmelige forhandlinger mellem Raul Castro og Barak Obama med blandt andre Pavens medvirken.

Jeg vil absolut anbefale, at man anskaffer sig og læser bogen. Læs om den verdensomspændende solidaritet, der hjalp! Godt gået Dansk-Cubansk Forening!

Sacco og Vanzetti var kendt som anarkister, fagforeningsforkæmpere og krigsmodstandere. Desuden var de sydeuropæiske indvandrere.

I Boston gik 250.000 i et stille protesttog. I Stockholm demonstrerede over 50.000.

Iværksættelsen af dommen blev udsat flere gange. Undervejs fremkom der også oplysninger, som tydede på, at den såkaldte Morelli-bande stod bag overfaldet, men dommeren nægtede at tage sagen op på ny. Sacco og Vanzetti blev henrettet i den elektriske stol natten mellem 22. og 23. august 1927.

De fem cubanere 

fortæller om deres liv sammen med USA’s arbejderklasse.

Udgivet af Dansk-Cubansk Forening. ISBN 978-87-90137-06-9.
127 sider illustreret med ”De fem”s egne fotos. 125 kr.

Bestil hos Dansk-Cubansk forening: Mail: post@cubavenner.dk
Telefon: 3810 155

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk