skip to Main Content

Den vanvittige ”Ghettoplan”

I forbindelse med delforliget om ”parallelsamfund” blev der defineret nye kriterier for såkaldte ”ghettoområder”, ”hårde ghettoer” samt ”udsatte områder”. Det er grundlæggende helt misvisende og negativt stemplende at rubricere boligområder som ”ghettoer”, mener Boligselskabernes Landsforening (BL).

Skrivebordsarbejde

Har et boligområde været fire år i træk på ”ghetto-listen”, skal der ifølge aftalen udarbejdes en såkaldt ”udviklingsplan” for hvert af disse områder, som sikrer, at andelen af almene familieboliger reduceres med 60 procent frem til 2030. Det drejer sig aktuelt om 16 boligområder, hvor næsten 50.000 mennesker har deres hjem.

Det er christiansborgsk skrivebordsarbejde af den værste skuffe, og det vil falde fra hinanden, når det møder virkeligheden, fortsætter BL. Det er uigennemtænkt, og det fører til utryghed for mange beboere.

Det giver ingen mening, at tusinder af beboere skal flytte fra deres hjem, fordi en stor del af naboerne ikke er i arbejde, eller fordi nogle unge begår kriminalitet. Det er urimeligt.

Helt forfejlet

Forslaget er forfejlet. Det giver ingen mening, at der i velfungerende og ny-renoverede boligområder med flere års venteliste skal ske en afvikling af seks ud af ti almene familieboliger, fordi der fx er for få af beboerne i beskæftigelse. Jyllandsposten har opgjort, at i seks ud af de 30 nye ”ghettoområder” er det ti personer for meget uden beskæftigelse, der afgør, om boligområdet havner på ”ghettolisten”, og om familieboligerne ender med at skulle afvikles.

BL forventer ikke, at det uigennemtænkte skrivebordsarbejde fra Christiansborg overlever i sin nuværende form, når de har gjort politikerne opmærksom på de reelle konsekvenser. Absurde og umulige situationer opstår lokalt, når gode boliger med ventelister skal afvikles. Det stiller alle parter – også kommunerne – dårligere med ekstraudgifter til både genhusning og nybyggeri til erstatning, og det vil blokere en god udvikling i boligområderne, når helhedsplaner skal laves om.

Bekymring for mindstbemidlede

Der er også indgået et delforlig om forbud imod, at personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må flytte til de hårdest belastede ghettoområder, dvs. de 16 boligområder, som har været fire år i træk på listen. Men da man i forhold til ventelisterne i disse områder typisk anvender fleksibel anvisning, vil forslaget ikke have særlig stor betydning i sig selv. Derfor er det også tosset at lave nyt bureaukrati på et område, hvor parterne klarer det udmærket selv. Men set i sammenhæng med andre forslag giver det alvorlig bekymring for, om personer på overførselsindkomst kan få en bolig.

Et element i delforliget om 40 procents-reglen er stop for kommunal boligsocial anvisning i de udsatte områder for personer, der de seneste seks måneder har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagspenge eller sygedagpenge. I de 55 såkaldte udsatte boligområder bor nu 110.000 mennesker, og her kan en arbejdsløs metalarbejder eller sosu-assistent på sygedagpenge altså ikke få anvist en bolig.

-Alni

Back To Top