skip to Main Content

Der er plads til lønstigninger

Økonomi

Af Bo Møller

Det kan vi som kommunister kun være enige i. Men det er bemærkelsesværdigt, at det i sommer var Danmarks Nationalbank, der kom frem til samme konklusion. Lidt senere skriver de direkte, at ’Det er hensigtsmæssigt med gradvis højere lønstigninger’.

Økonomerne taler

Disse meget interessante udsagn fra den normalt yderst forsigtige og højredrejede Nationalbank understøttes af en længere og meget ’økonom-videnskabelig’ forklaring, eller med andre ord af en gang mere eller mindre teoretisk ævl. Men blind høne kan også finde et korn, så på et tidspunkt i analysen kommer de frem til, at importen af billig udenlandsk arbejdskraft kan spille en vis rolle. De pakker det dog ind og snakker om, at ’strukturelle forhold, såsom immigration’kan have været med til at dæmpe lønstigningerne. De bringer selv tal for, at antallet af udenlandske arbejdere i Danmark fra 2007 til 2017 er vokset fra omkring 130.000 til omkring 220.000. Der er her tale om såkaldte fuldtidspersoner, dvs. at en person, der kun har arbejdet halvdelen af året i Danmark, kun tæller med som ½.

Hertil kommer et større antal, der er ’udstationeret’ fra et andet land – dvs. at de er udlejet til at arbejde her i Danmark for en ofte ussel betaling. Og yderligere er helt uregistreret og billig arbejdskraft fra udlandet heller ikke noget sjældent syn. Netop det stærkt voksende antal udenlandske arbejdere med en løn normalt langt under den overenskomstmæssige mindsteløn og dermed endnu længere under danske arbejderes normale løn har gjort det meget sværere for dansk fagbevægelse at gennemtvinge lønkrav.

Hvor og hvorfor kommer de udenlandske arbejdere?

De udenlandske underbetalte arbejdere kommer især fra de østeuropæiske lande, men i de seneste år har også mange fra de sydeuropæiske lande meldt sig på det danske løntrykkermarked. Det gælder især grækere, italienere, spaniere og portugisere, som kommer i mangel på arbejde i hjemlandet.

Det er i høj grad et EU, der har skabt situationen:

  • For det første har EU’s mantra om arbejdskraftens frie bevægelighed været den afgørende forudsætning for arbejdskraftsimporten.
  • De mange udenlandske arbejdere søger til Danmark, fordi EU’s politik har udhulet deres hjemlands økonomi og øget den fattigdom, der allerede var til stede. Det har trykket de danske lønninger nedad.
  • EU’s krav til den danske finanslov om at undgå underskud har betydet helt urimelige besparelser på den offentlige service. Det har været med til at skabe dansk arbejdsløshed med deraf følgende mindre pres på lønningerne.
  • Dansk fagbevægelse har i alt for høj grad mere eller mindre stiltiende affundet sig med situationen i stedet for at komme på banen med krav til arbejdsgiverne om reelle lønstigninger kombineret med en kortere arbejdsuge. Og har fagbevægelsen endelig krævet forbedringer for de udenlandske arbejdere, så har de dog alt for ofte ikke taget skridtet fuldt ud og iværksat strejker, opsigelse af overenskomster og andre kampskridt.

Naturligvis skal udenlandske arbejdere være velkomne i Danmark, blot løn og arbejdsforhold er i orden. Den svage lønstigning har betydet en yderligere stigning i arbejdsgivernes profitter. Det burde ikke være raketvidenskab, men det har ikke rigtig interesseret Nationalbanken.

Back To Top