skip to Main Content

Det forsømte forår

Alt blev aflyst og lagt i dvale. Imens kører klassekampen for fulde drøn verden over. Det spirer og springer forhåbentligt ud i fuldt flor.

Af Rikke G.F. Carlsson,
formand for Kommunistisk Parti i Danmark

At undvære 1. maj gør ondt helt ind i maven. Jeg har det, som hvis et barn fik aflyst juleaften. Det er helt uvirkeligt og forkert. Men jeg ved, jeg ikke er alene, sådan har millioner af mennesker det rundt om i verden. Her gælder solidariteten. Send en besked eller en mail til en ven langt væk og ønsk god 1. maj. Vi er ikke alene. 

Vores kamp herhjemme stod i overenskomstens navn. Vi fik frataget strejkeretten og muligheden for at mødes og organisere en højere stemmeprocent. Vi mistede muligheden for at komme ud og vise, hvad EU-medlemskabet gjorde ved vores arbejdsmarked, trods byggeriets løfter om at løfte lønnen for de udenlandske kollegaer.

Men EU blottede sig i forårssolen, og det viste sig, at alt var tomme ord. Arbejdskraftens hellige fri bevægelighed fortsatte med at transportere den billige arbejdskraft over grænserne, på trods af Coronaens livstruende smitte. De arbejder på fuld kraft i alle EU-landene. Men ikke nok, siges der. Hvem skal plukke vores jordbær? Malke vores dyrevelfærdskøer osv. Dette er ikke spørgsmålene, som skal stilles. Det er prisen for arbejdskraft, der er afgørende. 

Dummebøder

Miljøet mærkede det også. Vi opdagede, at tomme fly skal flyves for at beholde deres landingslicenser i EU. Vi opdagede, at den sårbare underbetalte arbejdskraft mistede al indtægt, og at den skat, der ikke betales, betød, at der ikke kunne tilbydes behandling. At dagpengeforsikringen havde huller, og at budgetloven udsatte os for mangler i værnemidler og forskning i det pressede sundhedsvæsen. 

Vi havde et fantastisk godt velfungerende epidemihospital med isolationsforhold til ca. 100 patienter. Men det blev sparet væk af Hovedstadens Sygehusfællesskab. 5 år senere bruger vi nu 60 millioner på en afdeling, der kan det samme som den, der blev revet ned. Ups-nedskæringer koster også dyrt.

Arbejdsløsheden er eksploderet. Men vi er for dyre til at varetage job i detailhandlen, da den foretrækker den gratis arbejdskraft fra jobcentrene. Vi er for dyre til landbrug og byggebranchen. EU’s konsekvenser er et dyrt bekendtskab. EU-kommissionen har anbefalet nedskæringer i sundhedsvæsenet 63 gange siden 2011 for at leve op til Stabilitets- og Vækstpagten (det som udmunder i budgetloven i Danmark). 

Hjælpen der blev væk 

Og så den helt store blottelse: EU var ikke skabt for at den europæiske befolkning og for at dens regeringer kunne hjælpe hinanden. Nej, den er skabt til bankerne og virksomhederne. Av, for en forklaringstudse Lykke Friis fik. Jeg har aldrig set hende så panisk for at give EU kunstigt åndedræt. 

Men redningen kom. Den sygeste molbo-konstruktion. ”Hvert land skal betale en masse penge ind til en EU-fond og så bagefter låne fra den til ågerrenter i krisetider”. EU er ikke rask og kan ikke helbredes. Lad det afgå ved døden. 

Soldaterne på øvelse i den store NATO-krigsleg sidder fast i kaserner rundt omkring i NATO-landene, mens deres koner og børn krydser fingre for, at far ikke smittes. Hvorfor kom de ikke hjem, inden grænserne lukkede? De er et krigseksperiment, sagde en general fra USA, hvis atomdrevne hangarskib havde over 500 smittede. Utroligt hvad man finder sig i, i krisetider. 

Åh, ja de penge

Vi fik 5 milliarder ud af pakken på 286 milliarder. Arbejdsgivere i skattely blev også betænkt. Det er firmaer som Løgismose Meyers, der ikke har betalt skat siden 2015, Scandic og Arriva, der også er skattesnydere. Det er for at redde medarbejderne, siges der. 

Hvorfor fik medarbejderne så ikke direkte betaling? Hvad er et liv værd for en arbejdsgiver med kæmpe overskud? Hvad er samfundssind? Danmark har et sært syn på samfundssind i en krisetid. Hvorfor er deres overskud fredet, når vores fælles overskud uddeles til hver en fusker. Det giver ikke mening. 

Hvis man tror på markedskræfterne, hvor de stærkeste overlever, hvorfor skal de så altid have hjælpepakker betalt af os?

Slet ingen mening, når kulturen bløder. Slet ingen mening, når man har presset og outsourcet opgaver til små enmandsfirmaer, der før var en del af det offentlige. Slet ingen mening, når små næringsdrivende kæmper med høje spekulant huslejer. Slet ingen mening, når kommuner ikke engang har et effektivt beredskab for psykisk sårbare børn og voksne, handicappede, hjemløse og voldsramte. Slet ingen mening, når unge på SU skal låne for at kunne betale husleje, da deres job er forsvundet. 

Genrejs verden

Vi må lære af denne krise. Og det er ikke så svært. Her har kommunisterne nogle forslag:

  •  Tøm skattelyene og løft det globale sundhedsniveau i de fattigste områder! 
  • Nationaliser banker, forskning og vaccine produktion.
  • Stop alle sanktioner mod lande (Venezuela, Cuba, Iran, Syrien og Zimbabwe)
  • Løft lønnen i fly, turisme og hotelbranchen, så priserne bliver reelle kostpriser.
  • Stop budgetloven og arbejdskraftens fri bevægelighed, så social dumpning forhindres – kom ud af EU. 
  • Tag pengene fra krigsbudgetterne og invester i uddannelse og velfærd.
  • Stop Ghettoloven og jobcentrenes formidling af gratis arbejdskraft. Stop 225-timers reglen for kontanthjælpsmodtagere.
  • Ophæv loven om gensidig forsørgerpligt.
  • Genrejs SKAT og ansæt mange flere i det offentlige, så vi alle får gavn af vores overskud.

Løft den røde fane ud ad vinduet 1. maj og syng i vilden sky: Når jeg ser et rødt flag smælde. Sammen hver for sig. Der er masser at kæmpe for! Liberalismen og dens organisationer er den farligste virus – lad den visne – så nyt kan spire. Vi vil et samfund for hinanden, hvor ingen svage bliver ekskluderet eller glemt på perronen. Et samfund der er bæredygtigt uden rovdrift på mennesker, dyr og natur. Det hedder socialisme.

Back To Top