skip to Main Content

Dødens købmænd mødtes

Våbenindustriens lobbyorganisation, FAD mødtes i Industriens Hus fredag den 26. oktober for at diskutere oprettelsen af et samlet militær-teknologisk forskningscenter under finansloven.

Lobbyen, der nu består af 84 forskellige industrier, som beskæftiger sig med og producerer militært isenkram, ønsker med dette forskningscenter at få del i de cirka 50 milliarder, som EU’s ”Forsvars Fond” har afsat til formålet.

Aalborg Universitet er allerede i dag langt fremme, når det gælder om at samarbejde med våbenindustrien. Universitetet har oprettet et militært center, AAU Defence, for at koordinere samarbejdet. Og til januar sender Aalborg Universitet to studerende til Lockheed Martins kampfly-fabrik i USA.

Lugter profit

Der oprustes til krig i Europa og krigens købmænd lugter profit. Samtidig ser vi overalt i EU, at vores fælles penge bliver stjålet for næsen af os. Prisen er nedskæringer i vores velfærd.

Nu må denne sindssyge prioritering stoppe. Vi ønsker at forskning skal være for liv og ikke død.

Det er spild af uddannelsesviden.

Mere end 800 forskere og akademikere fra 19 EU-lande opfordrer EU til at droppe planerne om at øge støtten til forskning i våben og andet militært materiel.

EU og de europæiske regeringer bør koncentrere sig om at stoppe årsagerne til verdens konflikter i stedet for at udløse et våbenkapløb.

Forskningspengene tages fra den almene forskning.

Kommunistisk Parti i Danmark

Back To Top