En god historie?

12.400 får ikke mere kontanthjælp

Midt i september fremkom beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen med den glade nyhed, at 12.400 havde forladt kontanthjælpssystemet i løbet af det seneste år.

Nyheden fik følgende kommentar med på vejen: ”Det er først og fremmest en god historie for de mange mennesker, der nu bliver løftet ud af kontanthjælpssystemet og ind på arbejdsmarkedet”.

Om de pågældende så havde fået et ordentligt arbejde, var der ikke noget om, og der blev heller ikke spurgt ind til det. Dog ved man, at de fleste nye arbejdspladser, der er skabt, er indenfor hotel- og restauration, rengøring og lignende, og at de normalt er sæson- og deltidsstillinger på 15 timer ugentligt og til mindsteløn. Det kan man ikke leve af.

225 timers arbejdskrav

225-timers reglen betyder, at arbejdsløse på kontanthjælp, der ikke har kunnet skaffe sig 225 timers ustøttet arbejde, får repressalier af økonomisk karakter.

Hvis f.eks. begge i et ægteskab eller samlivsforhold er på kontanthjælp, vil det oftest betyde, at den ene i forholdet får stoppet sin kontanthjælp. Det er ikke nogen god historie for disse mange mennesker.

At det heller ikke er nogen god historie for dem, som endnu hænger fast, men ikke har kunnet skaffe sig de nødvendige 225 timers arbejde, viser tallene om, hvor mange der nu bliver trukket i ydelsen og rammer kontanthjælps-loftet. Det drejer sig om mange mennesker. I oktober 2016 handlede det om 11.800 og i maj 2017 var det steget til 17.900 personer.

Børnene

Børnene er de største ofre for kontanthjælpsmassakren. Antallet af såkaldt udsatte børn, hvor kommunen må ind med forskellige foranstaltninger, er steget til knapt 52.000. Det er flere end tidligere set.

Men konsekvensen har også vist sig ved, at to ud af tre udsatte børn ikke mere kommer i fritidstilbud, SFO, fritidshjem og fritidsklubber.

Det er Pædagogernes forbund, BUPL, der har foretaget en undersøgelse af dette problem. Det betyder, at sårbare børn i en tidlig alder meldes ud af fritidsinstitutionerne.

– Det er dybt bekymrende, at vi oplever udsatte børn, der går direkte hjem til ensomheden efter skole og ikke er en del af fællesskabet i fritidsinstitutionerne, siger BUPL og tilføjer, at pædagogerne i fritidsinstitutionerne særligt arbejder med børnenes sociale og personlige kompetencer, som kan gøre en stor forskel for alle børn.

Tal fra Rockwool-fonden viser, at disse børn og unge hvert år koster samfundet 15 milliarder kroner.

-bfc