skip to Main Content

Er arbejdsmarkedet overophedet?

Økonomi

Af Bo Møller

Et mærkeligt spørgsmål, for hvad betyder det? Vi kan spørge Danmarks Nationalbank, der i september har udgivet en analyse om, at Arbejdsmarkedet strammer langsomt til. Som det fremgår, er der nærmest lighedstegn mellem begrebet ’overophedet arbejdsmarked’ og begrebet ’stramt arbejdsmarked’. Begge begreber er ret tossede, men de drejer sig om én ting: Er der mangel på arbejdskraft, så bliver lønningerne for høje, og så går det ud over virksomhedernes profitter.

Nationalbanken når frem til, at der faktisk ikke er tale om nogen overophedning, selv om en ’stramning’ nærmer sig. Lønudviklingen i Danmark har i lang tid holdt sig pænt under udlandet. I følge Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik for 1. kvartal af 2018 var lønnen i industrien steget 2,2 pct. Stigningen i Norge, Holland, Storbritannien, Sverige, USA og Tyskland var i gennemsnit på 2,8 pct. – altså markant højere i de lande, som vi handler mest med. I de seneste 10 år har lønstigningen i de 24 kvartaler været højere i udlandet end i Danmark, mens det omvendte kun gælder i 16 kvartaler. Så argumentet om for høje lønninger i Danmark er varm luft!

Stadig alt for mange arbejdsløse

Man kan også se på arbejdsløsheden. Her klager arbejdsgiverne over, at de ikke kan finde dansk arbejdskraft, og at det går ud over produktionen. Ser man nærmere på sagen, viser det sig, at det stort set altid er løgn! Man kan måske finde et meget specialiseret job, hvor der ikke står en kø af arbejdere, der er parat til at tage det til en ussel løn. I alt for mange tilfælde er den helt banale forklaring dog, at de pågældende arbejdsgivere slet ikke har forsøgt at finde dansk arbejdskraft. De har ikke henvendt sig til jobcenteret eller til den relevante fagforening eller a-kasse. De har heller ikke søgt via Beskæftigelsesministeriets såkaldte ’hot-line’, der netop skal hjælpe virksomheder med at finde arbejdskraft, men som i hele 2018 kun har modtaget 121 opkald. Specielt for faglærte gælder, at er der mangel på arbejdskraft i et bestemt fag, så skyldes det ofte, at arbejdsgiverne ikke har sørget for de nødvendige praktikpladser til lærlingene.

I juli måned var 151.000 arbejdsløse i Danmark, mens der i samme måned i 2008 – lige før krisen – kun var 103.000. Arbejdsløsheden var på 5 pct. i år mod kun 3,5 pct. før krisen. Før krisen var der 113.000 kontanthjælpsmodtagere, der var klar til at tage et job eller en uddannelse, mens det i 2018 var 139.000. Hvis arbejdsgiverne ville ansætte personer, der måske ikke er 110 pct. effektive, så er der nok at tage af. Så der er med Nationalbankens ord stadig en stor arbejdskraftreservesammenlignet med før krisen. Karl Marx påviste i sin tid, at netop denne arbejdskraftreserve – han kaldte det den industrielle reservearmé– netop har til formål at presse lønningerne ned og profitterne op.

Billigt er godt – for nogen

Men det er selvfølgelig billigere at importere underbetalt udenlandsk arbejdskraft. Derfor har DI – tidligere Dansk Industri – foreslået, at der skal være fri indvandring fra udlandet uden for EU, blot man har lovning på et job til en løn på mindst 325.000 kr. I dag er beløbsgrænsen på 418.000 kr. En løn på kun 325.000 kr. om året eller 27.083 kr. om måneden (inklusive pensionsbidrag, feriepenge mv.) er ikke mange penge efter danske forhold. Indførelsen af en sådan lav grænse vil derfor betyde statsstøttet løndumping, advarer bl.a. 3F i Aalborg. I stedet for at hente industriarbejdere fra Indien, Nepal eller Ukraine kunne de ansætte ledige fra Aalborg, mener 3F.

Når arbejdsgiverne klynker, så er det ikke fordi de ikke kan skaffe arbejdskraft. Det er fordi, de gerne vil have endnu større profitter, og så er billig arbejdskraft en rigtig god ting. Når lønnen er lav, så er der, som Marx påviste, plads til en større merværdi til kapitalen. Skulle der endelig være et sted, hvor arbejdsgiveren ikke kan finde den kvalificerede arbejdskraft, så er ulykken jo begrænset til, at arbejdsgiveren må skrue lidt ned for sin profithunger.

Back To Top