skip to Main Content

EU og mindsteløn: Et dereguleret arbejdsmarked

Af Ditte Marie Gyldenberg Ovesen, sekretariatsleder, -Folkebevægelsen mod EU

Hver tiende arbejder i EU kan ikke leve af sin løn. De falder ind under betegnelsen ”working poor”. 40 procent af alle jobs i EU er ”atypiske”, hvilket vil sige, at det er jobs uden de basale rettigheder. 

Jamen er det så ikke godt, at EU-kommissionen vil indføre en lovbestemt mindsteløn?

EU har i årtier arbejdet målrettet på at deregulere arbejdsmarkedet. I Lissabontraktaten (EU’s grundlov) er liberalismen knæsat med den frie bevægelighed for kapital, arbejdskraft, varer og tjenesteydelser. Det har skabt en hær af rets-løse, vandrende arbejdere. Virksomheder og borgerlige politikere roser denne de-regulering.

Tror man virkelig, at dette ændres med et snuptag med et direktiv om mindsteløn? Tror man virkelig, at millioner af arbejdere i EU lige pludselig får en klækkelig lønforhøjelse?

Det kommer ikke til at ske. EU-kommissionen er ikke i gavehumør, tværtimod!

De steder og brancher, hvor den faglige organisering er lav, vil mindsteløn hurtigt blive maksimumløn. Mange arbejdere risikerer at få endnu dårligere vilkår.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk