EU-loyalitet koster velfærd i danske kommuner
Stil politikerne til ansvar for deres EU-begejstring. Sådan lyder opfordringen fra Ramus Bredde, fællestillidsrepræsentant og kommende formand for Servicegruppen i 3F – BJMF.
Af Rune Eltard-Sørensen
2,9 milliarder kroner mindre til velfærd sidste år. Forringede løn- og arbejdsvilkår. Dårligere service og kvalitet til borgerne. Prisen for at følge EU’s finanspagt og indføre stram topstyring af de danske kommuners økonomi er både dyr og dum.
Det mener Rasmus Bredde, fællestillidsrepræsentant, specialarbejder og kommende formand for Servicegruppen i 3F-BJMF. Han har nemlig selv oplevet, hvordan EU-krav om udbud og udlicitering undergraver arbejdsglæde og sund fornuft.
– Problemet er, at EU har fingrene alt for langt nede i vores opgaver. Spørgsmålet er, om politikerne synes, det er en god ide, eller om beslutningerne skal tages tæt på, hvor de kan mærkes?
Dårlige fejemaskiner
I Københavns Kommune er hver fjerde specialarbejder forsvundet de seneste 10 år. Det skyldes blandt andet nedskæringer for at leve op til EU’s krav om såkaldt ’økonomisk stabilitet’. Også kendt som Budgetloven. En lov, der betyder, at kommunerne sidste år brugte knap 3 milliarder kroner mindre på velfærd end tilladt af frygt for sanktioner.
– Det er jo et kæmpe beløb. Der er et enormt potentiale i et mindre rigidt og striks system, hvor kommunerne har mulighed for langsigtet planlægning, mener Rasmus Bredde, som til dagligt arbejder i Gaderenholdelsen i Københavns Kommune.
Han oplever, at mens kollegerne bliver færre, så regner detaljestyring ned over de ansatte, der er tilbage.
Når vi skal have en ny fejemaskine, så skal indkøbet i EU-udbud. Det forhindrer os ofte i at vælge den bedste maskine til opgaven, fordi vi er tvunget til at sende indkøbet i udbud. På den måde er vores arbejde direkte påvirket af de regler, som laves i EU. Vi bliver dårligere stillet, når vi gerne vil levere en flot og ren by til borgerne, fortæller Ramus Bredde.
Hovsaløsninger
Imens er mange kommuner så desperate for at spare penge, at de tyer til kort-sigtede hovsaløsninger i form af udliciteringer af velfærds-opgaver. Det har flere steder vist sig at være et selvmål.
I august erkendte den socialdemokratiske borgmester i Odsherred, at privatiseringen af kommunens Park og Vejafdeling i 2013 var en fejl. Gaderne var ikke blevet pænere, tværtimod.
Og i Aarhus måtte Styrelsen for Patientsikkerhed i begyndelsen af oktober i år gribe ind, da et privat hjemmeplejefirma leverede så ringe omsorg for byens ældre, at det var sundhedsfagligt uansvarligt. Kommunen har efterfølgende taget alle de berørte plejeopgaver tilbage.
Forskning: Presser lønnen ned
Den nyeste forskning på området peger på, at det ikke kun er velfærden, men også de ansattes løn, der påvirkes negativt af kommunernes spareiver.
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har undersøgt konsekvensen af udlicitering på rengøringsområdet. De konkluderer i en rapport, der udkom tidligere i år, at de ansatte oplever en markant nedgang i indkomst efter, at private aktører tager over.
– Data viser, at erhvervsindkomsten for de medarbejdere, der overgår til privat ansættelse, i gennemsnit falder med omkring 33.000 kroner om året i de første tre år efter udliciteringen sammenlignet med indkomsten i vores kontrolgruppe – i forhold til årene før udliciteringen, forklarer professor Kurt Houlberg til Videnskab.dk.
Om årsagen til faldet i erhvervsindkomst slår forskerne fast, at det skyldes, at ”de pågældende medarbejdere efter udliciteringen i højere grad er arbejdsløse, at de arbejder færre timer om ugen, og/eller at deres timeløn er lavere end medarbejderne i kontrolgruppen”.
Kilde: Faglig EU-debat udgivet af Folkebevægelsen mod EU