EU’s landbrugspolitik er gammel vin på gamle flasker
Af Ditte Staun, medlem af landsledelsen, Folkebevægelsen mod EU og Karen Sunds, nationaløkonom, uddannet landbruger og medlem af Folkebevægelsen mod EU
Efter ”klimavalg” kommer EU-Kommissionen
Efter et EP-valg i 2019 med klima som det store tema, og eftersom landbruget står for en stor del af CO2-udledningen og anden forurening, kunne man have forventet et grønt, eller i hvert fald grønnere, forslag fra EU-kommissionen til de kommende års landbrugspolitik. Ligesom man, efter årtiers kritik af den både dyre, besværlige og ensrettende landbrugsstøtte, med rette kunne forvente et forslag, der gjorde ordningerne billigere for skatteyderne, enklere for landbrugerne, fleksibel og tilpasset de enkelte landdistrikters forhold. Men nej.
Opgøret udebliver
Der tegner sig et billede af, at opgøret med den fælles (forældede) landbrugspolitik udebliver. Den såkaldte CAP (Common Agricultural Policy) sluger en tredjedel af EU’s samlede budget, belønner intensivt landbrug på store bedrifter og understøtter koncentrationen af jord på få hænder. Det ville gøre en kæmpe forskel for mennesker, dyr, flora, fauna og klima, hvis de knap 265 mia. euro, der forhandles om, blev brugt til en helt nødvendig omstilling. Vi taler jo om fremtidens arealforvaltning og om knap 2.000 mia. kroner.
Søjlerne består
Men nej, der bliver ikke ændret på EU-landbrugsstøttens udformning: Opdelingen i direkte støtte, søjle 1, og søjle 2, der gives til særlige formål, f.eks. udvikling af landdistrikter, fortsætter. Langt de fleste penge ligger også i fremtiden i søjle 1 på trods af, at det har været det store kritikpunkt i årevis, fordi den direkte landbrugsstøtte favoriserer de store brug efter devisen: Jo flere hektar, jo mere støtte.
To nye, men små tiltag
Det ene nye tiltag er, at der åbnes for, at det enkelte medlemsland kan lægge op til 20% af den direkte støtte over i de såkaldte ”eco-scemes”. Men der er dels tale om ét-årige aftaler, dels er disse ”særlige grønne aftaler” noget løse i kanten, skal indfases over lang tid, og hvis et land ikke kan finde nogle grønne projekter, så kan man undlade. Det andet kommer fra den danske landbrugsminister, Mogens Jensen. Han har fået med i forliget, at man ikke kan straffes og fratages hektarstøtten, hvis man f.eks. ikke har slået græs, eller der et vådområde på en mark. En lille sejr for landbrugernes retssikkerhed, men en detalje i det store billede.
Stem nej
Alt i alt tegner sig et billede af en landbrugsstøtte, der foruden at være bestemt af EU, også er skåret over samme læst. Den grønne gruppe i Parlamentet vendte sig også helt forventeligt mod Kommissionens forslag under hashtagget #VoteThisCAPDown. Dog stemte kun 24 % for en afvisning, og Parlamentet diskuterer kun justeringer. Grønne NGO’er havde ellers skruet helt op for retorikken og alvorsordene: Birdlife Europa kaldte forslaget for dødskysset, og Greenpeace mener, at Parlamentet underskriver en dødsdom over mindre landbrug og naturen. WWF advarer om, at forslaget minimerer basale betingelser ift. miljø knyttet til landbrugsstøtte, mens Friends of the Earth Europa beskrev sidste uge som en historisk dårlig uge for landbrugets fremtid.
Det forventes, at den fælles landbrugspolitik for 2021-2027 bliver vedtaget i starten af næste år.