skip to Main Content

EU’s mindsteløn

Diktering af EU-mindsteløn vil betyde farvel til vores danske arbejdsmarkeds- og velfærdsmodel.

Af Ole Nors Nielsen, næstfmd. i 3F Aalborgs Transportgruppe og medlem af 3F’s hoved-bestyrelse.

I åbningstalen i 2019 lancerede den tyske kommissionsformand Ursula von der Leyen, at der skulle indføres en lovbestemt mindsteløn i alle EU-landene.

Selve grundtanken kan måske være meget sympatisk i udryddelsen af social dumping. Erfaringen viser dog, at det ikke vil blive tilfældet, da mindstelønnen vil blive til en maximumløn.

Arbejdende fattige

Tyskland indførte lovbestemt mindsteløn i 2006, og dette har betydet, at cirka 12.000.000 tyske arbejdere må betragtes som ”working poor”; altså mennesker, der må have mere end ét job for at tjene til dækning af de mest basale udgifter.

At det er kommet så langt, at man har fremsat et direktivforslag om lovbestemt mindsteløn, er ubegribeligt, da det strider mod Lissabontraktatens artikel 153, stk. 5, hvori der står, at: ”Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret og lockoutret, som skal vedtages i de enkelte stater”.

Tomme løfter, lav mindsteløn

EU-Kommissionen mener ikke, at Danmark skal være nervøs, da der står i direktivforslaget, at hvis 70 procent (90 procent i ændringsforslag) af arbejdsmarkedet er dækket af kollektiv overenskomst, bliver man fritaget for at indføre en lovbestemt mindsteløn.

Til sammenligning er 74 procent af det danske arbejdsmarked dækket af overenskomst på nuværende tidspunkt.

At Danmark bliver fritaget, er simpelthen ikke sandt, da en enkelt borger eller virksomhed kan rejse en sag ved EU-domstolen og påberåbe sig ret til at få indført en lovbestemt mindsteløn. Alle er enige i, at dommen vil give anklageren ret, da der ikke må ske forskelsbehandling.

I forslaget lægges der op til, at mindstelønnen skal være 60 procent af medianlønnen, der er cirka 123 kroner i timen. Dermed vil mindstelønnen i Danmark komme til at ligge lige omkring 75 kroner i timen.

En mavepuster til fagbevægelsen

Fagbevægelsen har siden Septemberforliget i 1899 haft retten til at organisere og tegne overenskomster, altså hovedaftalen, med konflikt- og sympatikonfliktret.

Hvis et firma ikke overholder kravet om mindsteløn, arbejdsmiljøreglerne og uddannelseskrav, vil vi til enhver tid miste retten i forhold til hovedaftalen, da EU’s love og bestemmelser altid vil stå over national lovgivning.

Hvis en virksomhed bryder loven om mindsteløn, skal disse uenigheder så afgøres i arbejdsretten? Nej, de skal afgøres ved EU-domstolen.

En EU-bestemt mindsteløn skal ikke forhandles af arbejdsmarkedets parter. Tværtimod skal den fastsættes af EU og den danske regering, og dette vil sige, at skiftende regeringer kan fjerne eventuelle stigninger, som en tidligere regering har vedtaget.

Frontalt angreb på vores velfærd

Det er slemt nok, at vi mister retten til den danske aftalemodel, men det er endnu værre, at det også er et frontalt angreb på vores danske velfærdsmodel, som indbefatter en stor skattefinansieret offentlig sektor.

 

Hvad er medianløn?

Af Tscherning Johansen

Gennemsnitsløn

For at udregne gennemsnitslønnen samles alle lønningerne indenfor den givne branche. Derefter divideres tallet med antallet af referencer.

Medianløn

Medianlønnen er den løn, der ligger i midten af spændet. Hvis der er to beløb i midten, er medianlønnen gennemsnittet af de midterste to værdier.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk