Fagbevægelsen – en servicestation

Kritik: Medlem af ledelsen for 3F Ungdom klandrer fagbevægelsen for at administrere reformer fremfor at organisere politisk modstand

Af Birgitte Bové, Nordjyske Stiftstidende den 15-11-2016

Medlem af ledelsen for 3F Ungdom murersvend Emil Olsen fra Aggersund ved ikke præcis, hvornår hans interesse for politik tog fart. Men han husker den dag på toilettet i 2009, der kom til at ende med en indmeldelse i Kommunistisk Parti i Danmark.

Hans far, Brian Olsen, havde efterladt partiets avis, Kommunist, på badeværelset. Sønnen bladrede avisen igennem og så, at der var møde i Sønderlade. ”Skal vi ikke tage ud og kigge på det”, foreslog Emil sin far. Den var Brian Olsen med på.

– Vi mødte nogle meget sympatiske mennesker, og jeg tror, at jeg blev meldt ind på det sommermøde, mindes Emil Olsen. Samme år stillede far og søn op til byrådsvalget i Vesthimmerland, hvor de fik i alt 73 stemmer.

I 2013 kom de heller ikke ind – hverken i byråd eller -regionsråd. Men nu var Emil Olsen blevet valgt som formand for 3F’s ungdomsafdeling i Aalborg, og ved fagforbundets landsmøde blev han valgt ind som næstformand i 3F Ungdom. Et år senere blev formandsposten ledig, og her var Emil Olsen særdeles aktiv.

– Der er ingen tvivl om, at da jeg startede i 3F Ungdom, var det en klub for fremadstormende karrieretyper. De var meget interesseret i interne diskussioner om vedtægter og den slags.

Vi er meget på gaden

– Vi har lavet en ny struktur, hvor vi er aktivistiske. Vi er meget mere på gaden, vi diskuterer politik og gør hinanden klogere. Vi synes ikke det er særlig sjovt at diskutere punktummer og kommaer i interne papirer.

Den slags ændringer kunne ungdomsformanden godt tænke sig at se mere af i hele fagbevægelsen.

– Ellers kommer den til at stå meget svagt om ikke særlig mange år, advarer han, og klandrer samme fagbevægelse for at tiltrække folk, der ser deres engagement i fagbevægelsen som et levebrød.

– De har nærmest solgt ud af alle deres værdier, inden de starter med at være aktive. Ungdomsformanden oplever, at hans synspunkter møder mere modstand, ”jo højere op man kommer i forbundshuset”.

– Jeg ved ikke hvad der sker med folk. Men når man får 35.000 kr. om måneden og får et rart liv, kommer man nok på en naturlig måde væk fra den drivkraft, der fik en til at være faglig i de unge år, funderer han. Ungdomsformandens politiske ståsted kan også give anledning til bemærkninger.

En torn i øjet

– Uha ja, især i fagbevægelsen. Det er en torn i øjet på mange, at de ikke har en socialdemokrat på den post. Men det har vi taget med oprejst pande, siger Emil Olsen, der med ”vi” mener 3F Ungdom.

Murersvenden er så skarp på holdninger, at han er kommet med i journalist Bjarne Henrik Lundis nye bog: ”Mere bevægelse – fagbevægelsen i fremtiden”. Her efterlyser Emil Olsen blandt andet, at fagforeningerne bliver bedre til at tage mod unge.

”Det er som ung meget svært at være aktiv i en fagforening. Der sidder tit nogle gamle mænd på fagforeningskontorerne, som ikke har været ude på en arbejdsplads i de seneste 10-15 år. De tror, at hvis man bare arrangerer en gokarttur, så strømmer de unge til. Men sådan er det ikke. Unge vil hellere ud at lave aktioner og slås for en fælles sag”.

At unge vil have holdninger understøttes af en undersøgelse foretaget af professor ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen. Den viser, som tidligere omtalt her i avisen, at der er sket et radikalt skred i unges holdninger til fagforeninger de seneste 12-13 år.

For samtidig med, at mange unge fravælger at melde sig ind i en fagforening, går de ind for fagforeningen som institution. Faktisk ser de gerne, at fagforeningerne får mere magt, og de vil gerne vide mere om dem. Rapporten viser, at blandt de unge, der ikke var i en fagforening i 2002, var 42% helt eller delvis enige i, at fagforeninger er nødvendige. I 2014 var det 60%.

– Fagforeningen som institution står for dem som noget givtigt. De vil have mere solidariske løsninger. Men som organisation synes de, at de får for lidt ud af det. De mener, at fagforeningerne har for lidt magt i samfundet både over for arbejdsgivere og i politik.

– Nogen har svigtet – forældrene, skolesystemet eller fagbevægelsen selv. Det er et stort problem, udtalte Henning Jørgensen til Nordjyske Medier, da rapporten kom frem.

Emil Olsen finder det ikke underligt, hvis mange alene ser fagforeninger som en form for rimeligt dyre forsikringsselskaber. Spørger man ham, er fagbevægelsen blevet administrator for et samfundssystem, som den ingen indflydelse har på.

– Man accepterer fuldstændig de rammer, som det politiske system sætter, siger han, og nævner A-kasse-lovgivningen som eksempel.

Reduceret til servicestation

– Fagbevægelsen er blevet en servicestation, hvor folk ringer ind, når de har problemer eller skal modtage ydelser. Når lovgivningen så ændres, og de ikke får dagpenge, ser de sig sure på fagforeningen, fordi den administrerer dagpengesystemet.

– Så melder de sig ud i hobetal. De ser fagforeningen som en forsikringsordning og når de så ikke får den sikring, hvorfor så være medlem.

Løsningen er, mener Emil Olsen, en meget mere politisk fagbevægelse.

– Den skal organisere kraftig modstand mod de mange reformer, der giver forringelser for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, fleksjobbere og førtidspensionister. Fagbevægelsen skal kere sig om arbejderklassen fra vugge til grav lige fra fødevarepriser til spørgsmålet om fred. Den slags spørgsmål bliver nærmest ikke diskuteret i fagbevægelsen i dag.

Lærlingekrav OK-2017

  • Højere lærlingeløn

Lærlinge er med til at skabe vækst og profit i virksomheden, og det skal lærlingene have del i.

  • Pension uanset alder

I den nuværende overenskomst får lærlinge først pension fra de fylder 20 år. Det er ikke fair. En 17-årig lærling er en del af virksomheden og skal behandles på lige fod med de andre.

  • Gratis værktøjskasse til alle lærlinge

I nogle fag betaler mester værktøj, mens lærlinge i andre fag må betale selv. Vi vil have betalt værktøjspakke til alle lærlinge, så de kan udføre deres arbejde ordentligt.

  • 30 timers arbejdsuge

Mange af vores kollegaer går arbejdsløse, mens andre går ned med stress på arbejdspladsen. Det giver simpelthen ikke mening. Lad os fordele arbejdet og få mere tid til venner, familie og fritid.

  • Ingen korttidskontrakter i store firmaer

Firmaer med over 10 ansatte skal ikke have lov at tage lærlinge på korttidskontrakter. Korttidskontrakter giver større usikkerhed og reducerer muligheden for, at lærlinge bliver sat til at udføre de sværere opgaver.

  • Fysisk bogpakke til alle lærlinge

Mester skal betale den elektroniske bogpakke inkl. en fysisk udgave af bøgerne for deres lærlinge. Man skal kunne bruge sine bøger på skolen og værkstedet og beholde dem, når man er udlært.