skip to Main Content

Farverevolutioner

Af Rolf Melheim

Ifølge den amerikanske håndbog i ikke konventionel krigsførelse kan en farverevolution kun lykkes, hvis der er intern splid i den regering, der er målet, dvs., at der er mindst en magtfuld elitegruppe, der venter på at udføre kuppet samtidig med at der protesteres på gaderne, og når der er en militær komponent til at ”give den en rygrad”.

En farverevolution er derfor et militærkup med en folkelig protestfacade. Men det er aldrig de protesterende i sig selv, der vælter regeringen, men de to elementer, der optræder bag scenen. Derfor er farverevolutioner ikke revolutioner, men regimeændrende operationer eller, om man vil, statskup.

Den hviderussiske ”sko-revolution” mislykkedes, fordi, selvom man havde protestelementet (”farve”elementet”), manglede de andre to dele af processen: en magtfuld militia og en gruppe fra den hviderussiske elite, der var villig til at vælte Lukashenko. I stedet måtte de improvisere med en husmor, der (med hele NGO-maskineriet) fik 10% af de gyldige stemmer.

Man kan hævde, at det militære element er det vigtigste. I Venezuela, for eksempel, havde USA eliten (inkluderet Capriles, der havde 49% af stemmerne imod Maduro og tabte med en hårsbred) og noget af farveelementet (middelklassen fra Caracas-området Maracaibo søen). Maduro holdt dem ude, næsten udelukkende fordi han havde fagforeningerne på sin side og det store flertal af befolkningen, mange af dem organiseret i militiaer.

På den anden side var den brasilianske farverevolution en enorm succes fordi:

1) De brasilianske væbnende styrker var allerede på amerikanske hænder (siden 1957).

2) Hele den brasilianske elite er allerede pro-amerikansk (inklusive det meste af det lovgivende system og hele det retslige).

3) Det meste af det brasilianske folk er ideologisk set pro-kapitalistisk (liberal, pro-USA).

Faktisk var Arbejderpartiets situation siden overtagelsen af præsidentembedet så skrøbelig, at man kan hævde, at det ikke engang var en farverevolution men et pro-amerikansk samfund, der skilte sig af med et fremmedelement.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk