skip to Main Content

Førtidspensionsreformen – en dræbende succes 

De uforberedte kommuner blev tildelt rollen som bøddel 

Af Lilli Rodeck

Da den tidligere socialdemokratisk ledede regering, med Mette Frederiksen som minister for det sociale område, indførte en gennemgribende reform af sygedagpenge og førtidspension, var det usikkert, hvordan resultaterne ville blive. 

Fremlæggelsen blev sukret ind i påstande om aktiv omsorg for den enkelte syge, og at ingen skulle ”parkeres” på en førtidspension…

Kom bag på kommunerne

Reformen var på mange områder uklar, så kommunerne ikke helt vidste, hvordan loven skulle gennemføres i dagligdagen. 

Reformen blev også solgt på, at man ophævede tidsbegrænsningen på sygedagpenge på 1 år, men samtidigt blev perioden beskåret ned til 6 måneder. Loven indførte også praktik og arbejdsprøvning for sygemeldte. Den medførte nogle absurde situationer, hvor syge skulle have bl.a. seng med til arbejdsprøvning. Målet var, at alle med bare ½ times arbejdsevne pr uge skulle kunne visiteres til flexjob.

Det kan se ud, som om kommunerne blev pålagt store udgifter til arbejdsprøvning, men nej, sådan blev det ikke. Der blomstrede en hel industri op med private aktører. Det gav skattepenge til kommunekasserne.

Loven og betænkningen undlod at tage stilling til, hvor mange gange en borger skulle arbejdsprøves. Det betød, at borgerne blev sendt til arbejdsprøvning i en uendelighed.

Det døde de af

Nu, hvor reformen har virket siden 2013, begynder der at vise sig yderst bekymrende resultater. De få heldige, som det lykkes at nå frem til en tilkendelse af førtidspension, har en større dødelighed end forventet. 

Det viser sig nemlig, at 3,8% dør inden for et halvt år, efter de får førtidspension. Det svarer til en stigning på 50%. I det hele taget har reformen kostet mange menneskeliv. 

330 døde mens de var i resourceforløb, det svarer til 0,3%, men kun 3,5% fik et ordinært arbejde. 7.840 døde i afklaringsforløb eller på sygedagpenge. 1.460 døde var på kontanthjælp og erklæret jobparate. Og 1.870 døde, mens de var i flexjob eller på ledighedsydelse.

Død som middel til besparelse

Disse mange døde har sparet kommuner og stat for rigtigt mange penge. For kommunerne er udgifter til førtidspension en bombe under deres budgetter. De har nemlig ikke budgetteret med udgifter til førtidspension. Det er langt billigere at have folk i flexjob eller på ledighedsydelse, som er betydeligt lavere end pension.

Kommer der en undskyldning?

Gad vide, om Mette Frederiksen vil græde over de mange liv, hendes reform har kostet eller har ødelagt. De borgere, som har prøvet det system, som stadigvæk er uændret, kan fortælle om et umenneskeligt system, som bygger på mistillid. 

Alle borgere, som er syge, er i kommunernes øjne dovne slamberter, som bare skal have et ordentligt spark. Systemet skal nemlig være så skrækindjagende, at de, der kan, opretter private forsikringer, som i et stykke tid kan sikre, at de ikke bliver udsat for de grove metoder, som jobcentrene benytter sig af.

Tallene er fra a4nu.dk

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk