Forbrydelse og dumhed
I spøg og ramme alvor
Af Allan Nielsen
I begyndelsen af november lød der et næsten enstemmigt brøl fra danske medier, der hurtigt blev fulgt op af omtale-liderlige politiske noksagter, der så en chance for at puste til hadebålet. Brølet lød ”kommune vil belønne kriminelle”.
Det næsten utænkelige, der skete, var, at Odense Kommune var klar til at give kriminelle – bosat i bebyggelser, der var i fare for komme på eller hænge ved den såkaldt ”hårde ghettoliste” – et flyttetilskud på op til 15.000 kr.
Det er dog en pudsig opfattelse af belønning. Nu er det åbenbart blevet en belønning at blive sat under pres for at forlade sit hjem med en kompensation. Selvfølgelig havde det været smukkere, hvis Kriminalforsorgen i samarbejde med Odense Kommune bevidst, fra starten af en straf var afsonet, havde anvist dømte alternative og betalbare boliger til en ny og frisk start.
En og anden småkriminel kunne jo også få den opfattelse, at der var tale om en dobbelt-dobbelt straf. Den hor-rible virkelighed er jo, at med ghetto-loven får beboere, som begår strafbare handlinger i deres boligområder allerede dobbelt straf. Og oveni kommer udsigt til, at hele ens familie bliver sat kollektivt på gaden.
Nu kan personer op til to år efter deres strafafsoning risikere at miste en nyanvist almen bolig.
Flere boligorganisationer er nemlig begyndt at kræve ren straffeattest for hele familien ved anvisning af boliger til bestemte områder.
Samtidig kan man i sit stille sind undres over, at sektoren i dag kaldes ”almen”, fordi den ikke alene skal være for alle, men også er garanten for at der skal være boliger til samfundets svageste.
Og når vi nu samtidig befinder os i en situation, hvor der er tusinder af familier, der mangler lejeboliger, og 75.000 almene boliger har behov for renovering, så ville det måske ikke være så dumt, hvis det offentlige generelt gav flyttehjælp til enlige og små familier med lavindkomster, som har behov for en mindre bolig.
Det nye lovkrav om, at hver anden ledig almen bolig skal gå til den eksterne venteliste, giver nemlig ikke flere tomme boliger. Tværtimod skaber den færre ledige almene kvadratmeter, fordi der herved bliver færre unge og ældre, der får mulighed for at kunne bytte store og små boliger på den interne venteliste.
Men odenseanerne er nu ikke så dumme. De forsøger blot at forhindre nedrivning af boliger for hundrede af millioner kroner ved at tilbyde et par hundrede tusind kroner i utraditionel flyttehjælp.
Til gengæld kan man sige at de forenede ” ghetto-politikere” – fra Venstre og helt ud til SF – har begået en utilgiveligt diskriminerende forbrydelse ved at tvinge eller presse familier ud af deres hjem, finansieret af de samme lejeres kollektivt opsparede penge i Landsbyggefonden.