Kommuneaftalen for 2019:

Fortsatte besparelser udmarver den kommunale velfærd

Af Allan Nielsen

På papiret får kommunerne 1,7 mia. kr. til øget service i forhold til regeringens udgiftsloft, men da regeringen har nedjusteret loftet med en halv mia. udgør løftet kun 1,2 mia. kr.

Og denne begrænsede stigning skal ifølge den uafhængige økonom Henrik Herløv Lund sammenholdes med et stigende udgiftsbehov 1,3 mia. kr. alene på grund af flere børn og ældre i almindelighed, samt en forventet merudgift på yderligere en halv mia. kr. til flere plejekrævende ældre.

Gamle ”skader”

Den uafhængige økonom gør endvidere i nyhedsbrevet ”Kritiske analyser” opmærksom på, at den borgerlige regerings hårdhændede økonomiske sanktionspolitik, som nu er indarbejdet i budgetloven, hvert år fremtvinger en mer-besparelse i kommunerne, som i de seneste år har barberet den kommunale service med mellem halvanden og to mia. kr. om året.

Glade borgmestre

De fleste danske kommuner er tilsyneladende tilfredse med lidt. Ifølge ”Danske Kommuner” er der stor lettelse over, at Kommunernes Landsforenings (KL) topforhandlere fik bevaret finansieringstilskuddet på 3,5 mia. kr. i økonomiaftalen for næste år.

I en mini-rundspørge, som ”Danske Kommuner” har foretaget, siger fire ud af ti borgmestre, at aftalen er god eller meget god, og lidt over halvdelen kalder den “tilfredsstillende”. Så der er således et OK fra 9 ud 10 borgmestre, der glade eller tilfredse – men de har måske heller ikke nået at fatte konsekvenserne midt i sommervarmen.

FTF kan se problemer

Men det har de derimod i tjenestemændenes organisation FTF, der har gennemskuet, at en halv milliard af det såkaldte serviceløft stammer fra kommunerne selv – fra det såkaldte moderniserings- og effektiviseringsprogram.

“Regeringen bør droppe de fortsatte sparekrav i form af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, som betyder nedskæringer i service og kvalitet. Problemer forværres af, at velfærden er blevet forringet de seneste syv år, fordi der ikke er tilført nok penge til det stigende antal borgere”, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey til dknyt.

Demografien vigtig

Et par markante socialdemokratiske borgmestre har lignende opfattelser. Det stigende antal plejekrævende ældre og stigende antal børn kommer til at spille en rolle de næste mange år, mener Roskildes borgmester, Joy Mogensen (S). “Derfor er det vigtigt, at lægge demografi ind i aftalerne. Alt andet vil være uholdbart”, siger hun.

Køges borgmester Marie Stærke (S) mener heller ikke, at der er lagt nok vægt på de stigende udgifter til de ældre, selv om det var et af de store temaer ved forhandlingerne.

“Som jeg umiddelbart kan se det, er det henholdsvis besparelser, der undgås, og en videreførelse af ældremilliarden. Så man skal passe på med at oversælge pengene til ældreområdet”, siger Marie Stærke.

Betingelser

Som et nyt element er der i økonomiaftalen for 2019 en to-årig overgangsordning for de kommuner, der bliver ramt af, at det ikke lykkedes regeringen at få justeret udligningssystemet. Som følge af en ændring i opgørelsen af udlændinges uddannelsesniveau vil der i 2019 og 2020 være 1,1 mia. kr. til de berørte kommuner. Betingelsen for at modtage pengene er dog, at de 27 kommuner, der ville tabe på ændringerne, ikke sætter skatten op.

Lidt flere anlæg

På anlægssiden indebærer aftalen, at anlægsrammen løftes med 800 mio. kr. til 17,8 mia. kr. 2019 mod 170 milliarder kroner i 2018.

KL havde udover kravet om et løft i anlægsrammen også ønsket en undtagelse af køb af jord og ejendomme i opgørelsen af rammen, da der ikke er tale om ”aktivitetsskabende” udgifter. Det blev dog sparket til hjørne og endte med en fælles undersøgelse, der skal afdække konsekvenserne af den nuværende styring af de kommunale udgifter og indtægter til køb af jord og ejendomme.

Fakta

Frem mod 2025 ventes den samlede befolkning at vokse med 190.600 personer. Det svarer til en stigning på 3,3 pct. Heraf vil der komme godt 87.000 flere over 80 år, hvilket svarer til en stigning på 34 pct.