Fra videnskabens verden

v/ Birgit Sørensen

Træer kommunikerer

Når giraffer æder løs af akacietræernes blade på savannen i Afrika, slår træerne alarm: De sender duftmolekyler ud, så nabotræerne bliver advaret og kan gå i gang med at ”tilsætte” en anderledes smag til deres blade.

På vores breddegrader sender egetræet garvesyre ud i bladene, så de bliver mindre appetitlige, når det bliver angrebet. Om det også via rodnettet advarer artsfæller, er endnu ikke udforsket.

I dag ved man dog, at træer kan samarbejde om at forsvare sig mod skadedyr gennem signalstoffer, og at de deler næring direkte og muligvis også gennem netværk af svampesporer under jorden. Svampene bytter kvælstof og fosfor til gengæld for sukkerstoffer fra træerne.

Man ved, at sukkerstoffer transporteres direkte mellem træer via rødderne, og at der er størst udveksling mellem træer, som er genetisk tætte.

Når douglasgranen i British Columbia i Canada står i skygge om sommeren, sender birketræet kulstof til grantræet. Når birketræet taber bladene om efteråret, sender grantræet overskydende kulstof retur til birketræet.

På Frederiksberg er man begyndt at bruge denne nye viden, når der skal plantes træer, ved at større rodnet end tidligere følger med de nyplantede træer, og ved at der samtidigt gives plads til udvikling af rodnetsforbindelser under jorden.

Lækkert eller ulækkert

Hvorfor synes nogle, at noget smager ulækkert, som andre er vilde med at spise?

Michael Bom Frøst er forsker ved Institut for Fødevare-videnskab på Københavns Universitet og forsker i netop spændingsfeltet mellem gastronomi, naturvidenskab og oplevelse af smag. Han fortæller, at smag kan være genetisk betinget, men også kan være et spørgsmål om at vænne sig til en bestemt smag.

Genetikken påvirker, hvordan vor lugtesans fungerer, og små genetiske forskelle kan have indflydelse på, hvordan vi opfatter smagen af nogle bestemte fødevarer. Men den største indflydelse på vor forkærlighed for den ene eller anden smag kommer fra vort miljø – altså at det, vi er vant til, er meget mere afgørende for, om vi kan lide ting eller ej.

Man har fundet ud af, at små afvigelser på kromosom 11, hvor en masse gener for forskellige dele af lugtesansen sidder, har indflydelse på smagsindtrykkene.

Samtidigt har man via forsøg konstateret, at vi foretrækker at spise ting, som vi er fortrolige med. Så jo bedre man lærer madens smag, konsistens og duft at kende, desto bedre kan man lide den.

Ny og spændende byggeteknik på Grønland

Steffen Bo Hansen er ingeniørassistent på Center for Is og Klima, der hører under Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet. Han fortæller til Videnskab DK om en helt ny byggeteknik, beregnet til arktiske egne, som man er i gang med at afprøve på Grønland.

Man starter med at blæse store balloner op i udgravninger i sneen, og så dækker man dem med sne fra en sneblæser. Efter et par dage er sneen hærdet, så den kan fungere som tag. Så tømmes ballonerne, og nye flotte og solide haller er dukket op. Man kan på denne måde konstruere kæmpe store snehaller, som kan bruges til videnskabelige formål eller evt. til turisme.

”Vi er kommet så langt, at vi har været deroppe og installere vores udstyr. Tilsyneladende fungerer det godt. Hallerne virker meget stabile. Vi er spændte på, hvordan de vil være at arbejde i”, siger Steffen Bo Hansen.

Hallerne kan få stor betydning for isforskerne, som skal bruge en hal til at bore i og en anden til at udforske deres fund.