skip to Main Content

Fra videnskabens verden

ved Birgit Sørensen

Mælk er sundt

Men du behøver ikke en halv liter om dagen. Mælk indeholder kalk, som er vigtigt for vore knogler. Og derfor har vi i Danmark i mange år haft den opfattelse, at mælk er den eneste kilde til at få dækket vort kalkbehov. Drikken er også blevet heftigt udskældt. Blandt andet er der nogle, der påstår, at vi mennesker ikke skal indtage laktose (mælkesukker), da vor krop ikke er bygget til at nedbryde det. Men faktisk har vi her i Norden haft mælk på menuen siden stenalderen, og derfor er vore tarme gennem genetisk mutation udviklet til at kunne fordøje og forbrænde mad, der indeholder mælk.

For kort tid siden kiggede en gruppe danske forskere ifølge Videnskab.dk på al videnskabelig forskning omkring mælk og mælkeprodukters sundhed for at vurdere, om det var godt eller skidt for vores helbred. De kom frem til, at mælk og mælkeprodukter ikke er skadelige at indtage. Tværtimod kan disse produkter være med til at nedsætte -risikoen for hjerte-kar-sygdomme, slagtilfælde og kræft – bare for at give nogle eksempler.

Men går ikke uden D-vitamin

Den største del af danskernes daglige calciumindtag bliver indtaget via mejeriprodukter som mælk og ost. Men der findes også calcium i grove grøntsager som broccoli, bønner, fuldkornsprodukter, nødder og små fede fisk, der spises hele med ben som sardiner. For at kroppen kan optage calcium, er det vigtigt også at spise D-vitamin. Indtager man calcium uden D-vitamin, får man ikke så meget ud af det. Kalk optages nemlig dårligt fra tarmen, når der mangler D-vitamin.

Så du kan derfor trygt drikke dit daglige glas iskold mælk eller vælge at få dækket dit daglige kalkbehov gennem broccoli eller andre fødevarer, hvis mælk ikke lige er din favoritdrik.

Nitrat i drikkevandet øger risikoen for kræft

Små koncentrationer af nitrat langt under det, der på nu-værende tidspunkt må være i det danske drikkevand, er forbundet med en øget risiko for tarmkræft, viser ny forskning fra Aarhus Universitet og GEUS, skriver dagbladet Infor-mation.

I studiet, som omfatter i alt 2,7 millioner mennesker, finder forskerne, at nitratkoncentrationer på helt ned til 4 milligram per liter drikkevand er forbundet med en øget risiko for tarmkræft. På nuværende tidspunkt må der være 50 milligram nitrat per liter drikkevand i de danske haner. Forskerne bag undersøgelsen anbefaler, at grænseværdierne sættes ned:

”Konklusionen i vore undersøgelser er på linje med resultaterne i flere internationale studier, der indikerer, at grænseværdien burde være lavere for at beskytte mod kroniske helbredseffekter og ikke kun akutte effekter”, siger professor i miljømedicin Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet til Information.

Miljø- og Fødevareministeriet har nu bedt miljøstyrelsen og sundhedsmyndighederne om at gennemgå de nye forskningsresultater med henblik på at vurdere, om de nuværende grænseværdier skal sættes ned. Studiet fra Aarhus Universitet og GEUS betegnes som den hidtil største epidemiologiske undersøgelse på området. Den omfatter alle danskere, der blev 35 år i perioden 1978-2011. Det er i alt 2,7 millioner mennesker.

Forskerne har sammenholdt de voksne danskeres nitratbelastning via drikkevandet med kræfthyppigheden. På den måde har de påvist sammenhængen mellem nitrat i drikkevand og øget risiko for tyktarms- og endetarmskræft.

Back To Top