Fra videnskabens verden

v/ Martin Jensen

Derfor føles det koldere når det blæser

Når du føler dig kold ved lave temperaturer, så er det ikke fordi det er koldt. For kulde i sig selv findes ikke. Det er nærmere noget i luften, der mangler. 

Vi er alle lavet af stof. Luft, is, mennesker, alting er lavet af atomer, og atomer bevæger sig konstant. Selv om dit skrivebord står helt stille, så hopper og danser dets atomer hele tiden.

Og temperaturer er i virkeligheden en måling af, hvor meget disse atomer bevæger sig. Nogle bevæger sig mere end andre og skaber derved højere temperaturer.

Atomerne i luften bevæger sig mindre, når temperaturen er lav, og de tager derfor mere varme fra os. Det er det samme der sker, når du træder ud på et flisegulv med bare tæer. I fliserne sidder atomerne nemlig tæt, og de bevæger sig mindre end atomerne i din krop. Og vi afgiver altså varme til det kolde gulv.

Bevægelse giver altså varme, så skulle man tro, at blæsten gør det varmere og ikke koldere. Men atomerne i vore kroppe bevæger sig i forvejen så voldsomt, at en lille smule blæst ikke gør den store forskel.

Til gengæld er blæsten med til konstant at udskifte den luft, som er i kontakt med vore kroppe. Derfor bliver vi hurtigere kolde, når det blæser meget, og det er også derfor, at det hjælper at puste på den varme kaffe om morgenen.

Pest eller kolera

Man hører ofte: Det er som at vælge mellem pest eller kolera. Både pest og kolera er meget farlige sygdomme, som koster og har kostet mange menneskeliv gennem tiden. 

Med kraftig kolera kan du risikere at skide dig ihjel i løbet af en nat. Byldepest kan give blodforgiftning, hvor dine arme og ben visner og falder af, mens lungepest er en voldsom lungebetændelse, hvor du hoster blod op og til sidst omkommer, fordi du ikke kan trække vejret.

Ingen af sygdommene virker umiddelbart særligt attraktive. Men forskerne er faktisk enige om, at de helst vil have kolera.

Når du får kolera, vil du nærmest vågne op og være død. Du kan skide dig ihjel. Hele dit tarmsystem kollapser, og der kan skylle 12 liter væske ud af dig på et døgn. Ubehandlet dør man ret hurtigt af væskemangel. Man skal have tilført lige så meget væske, som man mister.

Kolera er nem at identificere og nem at behandle.

I dag er hverken pest eller kolera særligt slemme. Når pesten også benævnes som ”den sorte død”, så skyldes det blodforgiftningen, der resulterer i dødt væv.

Pest er en langt mere kompliceret sygdom end kolera.

Mange elsker gin og tonic

Selvom et nyt studie peger på en sammenhæng mellem hjernestørrelse og det at have smag for det bitre, så skal du nok vente lidt med at bilde de andre i baren ind, at du er klogere end dem, fordi du bestilte gin og tonic.

Studiet handler nemlig ikke om intelligens, men om at størrelsen på din hjerne kan betyde noget for din smagssans. I studiet viste det sig at den venstre side af den lille del af hjernen, der styrer hukommelse, lugtesans og visuel opfattelse – var større hos forsøgsdeltagere, der fandt kinin mindre bitter.

Man håber på, at studiet kan bruges til at lave nye metoder til behandling af spiseforstyrrelser, hvor man fokuserer på bestemte dele af hjernen, der har med smag at gøre.

Forskerne forestiller sig, at man vil kunne stimulere disse områder med eksempelvis såkaldt transkraniel magnetisk stimulation, en metode, hvor en maskine med spoler skaber magnetiske felter og sætter neuroner i hjernen ud af spil midlertidigt, så de ikke reagerer på normale input.