Fra videnskabens verden
ved Martin Jensen
Sov godt
De fleste kender det nok. Om eftermiddagen efter frokost bliver man træt og tager sig en eftermiddagslur. Går det så ud over nattesøvnen?
”Man kan uden problemer lægge søvnperioden på forskellige perioder af døgnet. Hvis man bruger noget af sin søvn om eftermiddagen, kan man få sværere ved at falde i søvn om natten. Men hvis man stadig kan sove godt om natten og har det fint med det, er det helt uproblematisk”, siger Gordon Wildschjødtz, der er søvnforsker.
Men hvad så med de forskellige stadier af den gode nattesøvn? Kan man opnå den dybe søvn, REM-søvnen og de andre søvnstadier, hvis man fordeler søvnen over hele døgnet og bare sover et par timer ad gangen?
Heller ikke her er der et problem. Menneskets søvn, der indeholder alle søvnstadier, varer kun cirka 90 minutter. I løbet af nattesøvnen bliver den cyklus gentaget flere gange.
Der sker nogle indstillinger i kroppen, så man hurtigt går ned i dyb søvn, hvis man har behov for det. Og kroppen tilpasser sig denne rytme.
Farlig fluor?
Fluor er en giftig gas, som man ikke skal have for meget af, for så kan man blive syg af det, men man skal spise en hel masse af det.
Grunden til, at fluor ikke er farligt er, at der er så lidt fluor i det. I virkeligheden er fluoren i tandpastaen fluorid, som ikke har ret meget at gøre med den dødsensfarlige gas fluor eller hormonforstyrrende fluorstoffer.
Men fluorid er nu heller ikke helt uskyldig. Stærke koncentrationer har været brugt som rottegift. Men i Europa bruger vi meget små mængder fluorid i tandpastaen. Faktisk må 100 gram tandpasta maksimalt indeholde 0,15 gram fluorid. Det er nok til, at man kan få ondt i maven, hvis man spiser hele tuben med de 100 gram tandpasta.
Fluorid er god til at undgå huller i tænderne, men brug den med omtanke.
Sådan kan køer blive mere klimavenlige
Det røde kød kommer fra drøvtyggende kvæg, der bøvser metangas, som siver op i atmosfæren som en meget effektiv drivhusgas.
Kødproduktion belaster klima og natur enormt. Verdens befolkning bør skære ned på det røde kød og gå over til mere plantebaseret kost, hvis vi skal gøre os forhåbninger over om at bremse klimaforandringerne og undgå, at jorden bliver udpint, advarer FN. Beregninger viser oven i købet, at folk godt kan blive brødfødt og få nok næring af en vegansk kost.
Men mange mennesker er ikke parat til at droppe deres oksekød og mejeriprodukter. Er der overhovedet udsigter til, at kødproduktion bliver mere bæredygtig?
Det bliver næppe muligt helt at undgå metanudledning, hvis vi fortsat vil avle kvæg og spise de fødevarer, der kommer ud af dem. For det første kan man skære ned på oksekødet og mejeriprodukterne.
For det andet kan man vælge kød fra malkekøer i stedet for at spise udskæringer fra fritgående kødkvæg. Malkekvæg er mindre miljøbelastende end kødkvæg, fordi de samlet set giver mere mad.
En enkelt ko udskiller op til 500 liter metan om dagen. Til gengæld leverer en malkeko i gennemsnit cirka 26 liter mælk om dagen ti måneder om året. Når koen i 3 år har leveret en lind strøm af mejeriprodukter, bliver den slagtet og ender som hakket kød.
Metandannelsen i køernes vom bliver nærmest elimineret, når foderet tilsættes en lille smule rødalger, viser forsøg lavet af forskere fra James Cook University i Australien.
Der arbejdes på livet løs for at finde ud af hvilke tangarter, der nedsætter metandannelsen, samtidig med at de kan dyrkes på vores breddegrader.