skip to Main Content

Fra videnskabens verden

v/ Martin Jensen

Influenzaen er over os

Det er ikke nogen spøg at få influenza. For nogle grupper kan den endda være dødelig. Det er kroppens kamp mod virussen, som er skyld i den ubehagelige sygdomsfølelse.

”Kroppen skruer op for temperaturen, for så er det ugunstigt for virussen at formere sig i vores celler, en hel del betændelsesstoffer bliver udskilt, som er med til at dræbe de inficerede celler, og efterhånden bliver en mere varig immunrespons dannet”, siger Tone Gregers, der er lektor i biologi ved Universitetet i Oslo, og som har skrevet en bog om vacciner.

Når influenzavirus formerer sig i kroppen, sker der mange fejl på vejen, arvestoffet muterer. Mange mutationer betyder, at virussen holder op med at have en effekt, men så længe den kan angribe vores celler og – formere sig indeni dem – er mange mutationer faktisk en fordel.

Influenzavirussen kan forklæde sig og snige sig væk fra immunforsvaret. Derfor er mæslinger en børnesygdom, mens influenza er noget, vi risikerer at få hele livet. Desuden findes der mange forskellige slags influenzavira, og mange af dem forandrer sig fra år til år.

Hvis en lille viruskapsel støder på en af vores celler, hægter den sig fast og overfører sit arvestof til cellen. Konsekvensen er, at vores celler gør al virussens arbejde for den og laver en masse nye vira, Og så kan mutationerne opstå.

Industrien dominerer medicinforskningen

Industriens finansiering af medicinalforskningen er steget verden over de seneste 20 år. På samme tid er den finansielle støtte fra non-profit-organisationer og regeringer faldet. Den akademiske frihed lider skade som følge af det. De finansielle aftaler medfører, at forskningsresultater betragtes som forretningshemmeligheder.

Retten til at publicere er en af den akademiske friheds grundpiller, men alligevel indeholder forskningskontrakterne ofte klausuler, der giver sponsorerne mulighed for at få det sidste ord i, hvorvidt offentligheden får kendskab til forskningen.

Akademisk frihed kan først og fremmest defineres som frihed til efterforskning, undersøgelse, research, ytring og publikation.

Interne dokumenter fra industrien – fremskaffet gennem retssager – afslører mange eksempler på industrisponsorer med indflydelse på udformningen og gennemførelsen af forskningen, samt delvis publikation af forskningen, hvor kun de resultater, der er gunstige for industrien, er publiceret.

Industriens indflydelse på forskningen betyder, at man maksimerer fordelene og minimerer ulemperne ved deres produkter.

Forbindelsen mellem den akademiske verden og industrien bliver tilskyndet, og industriens finansiering af forskningen fortsætter med at vokse. 

Akademisk frihed betyder, at industri og finansiering ikke skal være knyttet til hinanden. Forskere må spørge sig selv, om accept af industrifinansiering bidrager til missionen om at opdage ny viden – eller i stedet til en industri-forskningsdagsorden, der sigter mod at øge overskuddet.

Hvad er kuglelyn?

Et kuglelyn er et sjældent fænomen, der optræder i forbindelse med tordenvejr.

Selvom kuglelyn opstår i den ladede luft under et tordenvejr, kan de ikke sammenlignes med almindelige lyn, der er store udladninger af elektriske spændingsforskelle. Kuglelyn er ikke en almindelig gnist. Der er mange teorier om, hvad de er. Det er aldrig lykkedes for forskerne at genskabe et kuglelyn, trods mange forsøg.

Forskerne ved som sagt ikke, hvad kuglelyn er, og derfor kan de heller ikke sige, om de er farlige for os mennesker.

Back To Top