Fra videnskabens verden

Af Martin Jensen

Nytårsfesten bliver længere

Jordens rotation stemmer ikke altid overens med måden at udregne vores tid på. I 1972 indførte man atomuret, der er langt mere præcist end den tilsyneladende rotation i forhold til Solen. For at tidsangivelsen ikke skal gå helt grassat, er man nødt til at indføre skudår og nu også skudsekund.

I atomuret er et sekund defineret som 9.192.631.770 perioder af strålingen fra atomet Cæsium-133 ved det, der hedder overgangen mellem to såkaldte hyperfinstrukturniveau. Det betyder såmænd blot, at atomuret er en meget præcis måde at tælle en enhed, som vi af praktiske grunde er blevet enige om.

Jorden roterer en lille smule for langsomt til at kunne følge med vores definition af døgnet, og derfor er man nødt til at lægge ekstra sekunder til tiden for at få det hele til at passe.

Der er mange faktorer, der bestemmer hastigheden af jor-dens rotation. Den påvirkes af tektoniske pladers bevægelser, det samme gør jordskælv og sågar isens afsmeltning fra polerne.

Jorden roterede langsommere i 70’erne, end den gør i dag. Ændringen er sket, fordi månen stjæler en smule af rotationsenergien, og på lang sigt vil det bremse Jorden mere og mere.

Månen flytter sig fra Jorden med ca. 4 centimeter per år. Da dinosaurerne gik rundt på Jorden, var Jorden hurtigere, og her var døgnet faktisk 23 timer langt.

Stramme edderkoppespind

Hvis du spænder en snor op mellem to faste punkter, så vil snoren spændes, når du trækker punkterne fra hinanden, eller synke sammen når du skubber dem sammen.

Men det gør nogle edderkoppespind ikke. De forbliver derimod spændte, uanset om du presser punkterne sammen eller hiver dem i den modsatte retning.

Man fandt ud af, at tråden både virker som et fast og elastisk stof, når den blev strakt. Når tråden bliver presset sammen, former den små dråber af flydende silke, som får tråden til at rulle sig sammen indeni og på den måde forblive stram.

Tråden kan endda holde sig stram, selvom den bliver komprimeret helt op til 95 procent af sin oprindelige længde.

Forskerne håber på at kunne fremstille sådanne tråde dannet af dråber af silicone-olie på en tråd af polyuretan.

I fremtiden håber de på at de kan bruges hos robotter og kunstige muskler.

Hurtigste datasignal

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har sendt data, der svarer til det dobbelte af verdens samlede internettrafik gennem et enkelt fiberkabel.

66 terabit pr. sekund. Så meget data har et forskerhold fra DTU sendt gennem et fiberkabel med én enkelt lyskilde. Det er verdensrekord. 1.000 megabit svarer til én gigabit. Og 1000 gigabit svarer til én terabit. Det betyder at 661 terabit per sekund er 51.240.310 gange hurtigere end den gennemsnitlige danske internethastighed i 2015.

Kommunikationsteknologi står i dag for cirka 10% af verdens samlede forbrug af elektricitet, og det vokser med mindst 30% om året. Derfor er det nødvendigt at udvikle teknologier, som kan reducere energiforbruget.

Det, der forbruger den store mængde energi, er de lasere, der fra hver sin ende af kablet sender dataerne af sted. Ved at reducere antallet af lasere vil der være betydelige besparelser på energien.

Resultatet opnås med brug af nye materialer.

Bliver du køresyg?

Køresyge eller rettere transportsyge med svimmelhed og kvalme er et stort problem for mange.

Det hele starter i ligevægtsorganet i det indre øre. Transportsygen opstår, når ligevægtsorganet sender nogle signaler til hjernen, som er i modstrid med hvad synet registrerer.

I næste nummer af KOMMUNIST vil vi komme med gode råd til, hvordan man undgår transportsyge.