skip to Main Content

Fra videnskabens verden

Ved Martin Jensen

”Det er en hanbajer”

Øllet står ud til alle sider, når man åbner dåsen. Din kammerat noterer, ”hov, det der er vist en han” og belærer dig om, at næste gang skal du lige prikke på dåsen først. Så sprøjter den ikke.

Men er der noget om snakken? Atomfysiker Klaus Seiersen lavede et miniforsøg med 30 dåser øl. Og konklusio-nen var, at prikkeriet overhovedet ikke hjalp. Dette var et forsøg i lille skala. Men hvis forsøget blev lavet i større skala med1000 øl, ville man så kunne se en effekt?

Forsøget foregik således, at halvdelen af de 1000 dåser blev rystet i to minutter af en maskine, som simulerede rystelserne på en cykel.

Derefter prikkede man 3 gange på toppen af alle dåserne. Alle dåserne blev vejet før og efter åbningen. På den måde kunne forskerne måle, hvor meget øl der var forsvundet ved åbningen.

I gennemsnit tabte rystede dåser omkring 3,45 gram øl, mens ikke rystede dåser tabte 0,51 gram øl. Men der var ingen tydelig forskel på de øl, som blev prikket 3 gange, sammenlignet med dem der ikke gjorde.

Den irriterende kløe

Du putter dig under dynen. Kroppen slapper af. Det samme gør dit hoved, dine tanker sløres. Men så overvældes du af et lille kropssignal, der kræver din opmærksomhed. Myggestikket, der ellers  har været sat i bero i mange timer, begynder igen at klø. Man kradser, og tilfredsheden er enorm.

Men hvorfor det føles så rart at kradse sig, når det klør, vil vi lade overlæge på hud og allergiafdelingen under Herlev og Gentofte Hospital og tilknyttet Københavns Universitet, Jesper Elberling, forklare: ”Som kroppens største sanse-organ indeholder huden et utal af nerver, som konstant sender besked til hjernen om lokale forhold vedrørende tryk, berøring, vibration, kulde, varme, smerte og kløe”, forklarer han.

Selvom det kan være lidt irriterende at mærke en kløe lige inden du falder i søvn, så er det faktisk nyttigt. Hvis det ikke skete, ville du have meget større risiko for at blive inficeret af kryb og kravl.

Når man kradser sig på et kløende område, igang-sættes to mekanismer. Ved at kradse på et kløende hudområde aktiveres et smertesignal, som i rygmarven aktiverer nogle specifikt kløehæmmende nerveforbindelser, der kan stoppe kløesignalet. For det andet kan det at kradse på et kløende hudområde give en helt utrolig følelse af velbehag.

Varmeste år nogensinde

Har du også haft et overforbrug af deodorant i løbet af sommeren? Og føltes vinteren ikke helt lige så kold, som den plejer?

Så føler du nok det samme, som mange andre mennesker har gjort rundt om i verden i år. Ifølge målinger foretaget af USA’s National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA), så ser det ud til, at 2019 globalt set bliver det andet eller tredje varmest målte år, siden man begyndte at måle klodens temperatur i 1880.

Dette års temperaturer kom som lidt af en overraskelse, da El Niño-vejrfænomenet, som medfører varmere klima, udeblev i år. Det vidner om, at vi mennesker selv er med til skabe den globale opvarmning.

Det varme år 2019 følger fem år fra 2014 til 2018, der ligger i top-5 over de varmeste år nogensinde målt ifølge NOAA.

Indtil videre har 2019 været 0,94 grader varmere end gennemsnittet for det tyvende århundrede.

Back To Top